ATP efterlyser mere vovemod i bestyrelserne

Danmarks største investor ATP efterlyser mere vovemod hos det etablerede erhvervsliv. Fonden ser gerne flere kvinder og udlændinge i bestyrelsen og presser også på for at få flere operationelle direktører ind i de store selskabers bestyrelser.

ATP efterlyser mere vovemod i bestyrelserne - 1
»Jeg kunne godt tænke mig større risikovillighed i visse af de danske børsnoterede selskaber,« siger ATP¿s fondsdirektør Bjarne Graven Larsen (th). I midten adm. dir. Peter Damgaard Jensen og længst til venstre chefkonsulent Bo Degn fra konsulenthuset Right Kjaer & Kjerulf. Foto: Mogens Ladegaard Fold sammen
Læs mere
Trods opbrud og en vis nytænkning i de store danske selskabers bestyrelser er udlændinge og kvinder fortsat meget sjældne syn omkring bestyrelsesbordet.

Derfor bør tempoet og især nytænkningen sættes endnu en tand op.

»Danske virksomheder er generelt kommet langt, når det gælder om at indføre formelle og grundige processer for udnævnelse af bestyrelseskandidater. Men jeg kunne godt tænke mig større risikovillighed i visse af de danske børsnoterede selskaber,« siger ATP's fondsdirektør Bjarne Graven Larsen.

»Det er vigtigt, at forskellige kompetencer er repræsenteret. Hvorfor ikke rekruttere flere kvinder og udlændinge, og hvorfor er det så svært at få næste lag i erhvervslivet, nummer to'erne og tre'erne - de operationelle direktører - ind i bestyrelserne,« lyder spørgsmålene fra Bjarne Graven.

Bestyrelsessammensætningen er kernen i anbefalingerne om god selskabsledelse (corporate governance.) Og ATP, der ikke bare er Danmarks største investor, men tilmed også er en obligatorisk, tvangsmæssig pensionsordning erkender, at de har en forpligtelse til at gå forrest og være meget åbne med holdningerne.

Til tops i Norge
En af Norges største virksomheder, industrigruppen Aker Kværner, har netop valgt en udlænding som bestyrelsesformand. Og så tilmed en kvinde. Det er den tidligere A.P. Møller-direktør, danske Lone Fønns Schrøder.

Derimod har en af Danmarks største virksomheder, Carlsberg, klart sagt, at de ikke vil internationalisere deres bestyrelser med udlændinge. Det mener danskerne i Carlsberg-bestyrelsen ikke er nødvendigt for at være en global virksomhed.

Det er en holdning, som ATP ikke er enig i. Og Carlsberg-formanden Povl Krogsgaard-Larsens holdning om, at det vil være svært at føre bestyrelsesmøder på engelsk afvises af ATP.

»Nej, den køber jeg ikke,« siger han.

»Mange af de store selskaber gør det rigtig godt. Når det udadtil ikke synes at være sket så meget, siden debatten for år tilbage om old-boys netværket, så tror jeg det skyldes, at virksomhederne alt for ofte undlader at kommunikere og fortælle udadtil, hvad der sker, og hvordan det sker.«

»Derfor har offentligheden det indtryk, at det stadig foregår lidt bag lukkede døre,« siger Bjarne Graven.

Kollegaen, adm. dir. Peter Damgaard Jensen fra de otte pensionskasser under PKA-paraplyen er enig i behovet for at forny og modernisere bestyrelsesarbejdet.

Ikke bare med hensyn til bestyrelsens sammensætning, men også i det konkrete bestyrelsesarbejde.

Internt i PKA hentes der betydelig inspiration fra Nørby-udvalgets to rapporter om corporate governance. Et af de fem årlige bestyrelsesmøder i de otte kasser er helliget et fælles 24 timers seminar, hvor der diskuteres strategier, og hvor der foretages ideudvikling. På disse seminarer kan der derimod ikke tages konkrete beslutninger.

Det må nødvendigvis ske i de respektive bestyrelser.

»Vi vil i fremtiden se, at bestyrelsesmedlemmer kan flytte sig fra den historisk kontrollerende rolle til også at være ideudviklere og mere aktivt med i strategiarbejdet,« siger Damgaard Jensen.

Større kompetencer
Chefkonsulent Bo Degn fra konsulenthuset Right Kjaer & Kjerulf har i nu et par år arbejdet intensivt med at få udmøntet anbefalingerne om god selskabsledelse fra Nørby-udvalget i konkrete værktøjer til bestyrelserne.

»Det afgørende er at få flere, større og frem alt forskelligartede kompetencer i bestyrelsesarbejdet. Fokus skifter. I dag er bestyrelsen en aktiv sparringspartner for direktionen. Magtbalancen mellem bestyrelse og direktionen bliver udfordret. Det kan virke som om bestyrelsen eller formanden er ved at overtage en del af den daglige ledelse. Og det er jo ikke meningen. Ofte er det heller ikke tilfældet, som vi ser i de bestyrelsesevalueringer, vi laver.«

Bjarne Graven udtrykker det på denne måde: »Bestyrelsens rolle har over en årrække ændret sig fra hovedsageligt at være et forum, hvor beslutninger blev blåstemplet til at være en dialog- og sparringspartner for direktionen.«

ATP oplever i dag klart mere aktionærvenlige bestyrelser.

»Bestyrelsen og især formanden er blevet meget mere synlig for os. Tidligere var det altid den adm. direktør, som henvendte sig og besøgte os institutionelle investorer. Nu ser vi oftere og oftere formanden, og det er for mig et bevis på, at bestyrelserne i stigende grad er blevet bevidste om, at de altså er aktionærernes repræsentanter,« siger Bjarne Graven.

Ingen religion
Selv om ATP er en varm tilhænger af Nørby-udvalgets anbefalinger, så er det forkert at tro, at pensionskæmpen alene går efter virksomheder, som har en fornemt udviklet god corporate governance. Der er ikke nogen corporate governance-religion hos ATP.

»Vi kan sagtens investere i virksomheder med dårlig corporate governance, fordi vi ved at bevæge disse virksomheder så tror på, at der er et kurspotentiale. Omvendt kan vi også finde på at sælge virksomheder med en virkelig god corporate governance, hvis vi tror, at der nu kursmæssigt ikke er mere at hente i dette selskab. Alt handler i sidste instans om afkastet til de fire millioner medlemmer i ATP.«

Et paradoks i corporate governance-mæssig sammenhæng er A.P. Møller. Aktien har givet et forrygende afkast, men koncernen »forbryder« sig på visse væsentlige områder mod Nørby-udvalgets anbefalinger.

Det ryster imidlertid ikke ATP.

»Her har vi at gøre med en majoritetsaktionær, som i den grad har fokus på værdiskabelse. Det vigtigste er jo ikke, at man med corporate governance forstår et skema, hvor man krydser af i bokse efterhånden, som man kommer igennem Nørby-udvalgets anbefalinger. Det vigtigste er altså, hvad der konkret foregår i bestyrelseslokalet til gavn for aktionærerne.«

»Det er rigtigt, at vi generelt ikke føler, at det er sundt at sammenblande medlemmer af direktionen og medlemmer af bestyrelsen (topchefen Jess Søderberg, red.). Men vi vurderer tingene ud fra en helhedsbetragtning,« siger Bjarne Graven.