Det store danske børsnoterede e-sportsfirma Astralis trækker opsigtsvækkende samarbejde med udenlandsk kasinohjemmeside i skattely tilbage.

Det sker mindre end et døgn, efter at det nyindgåede samarbejde blev offentliggjort og affødte massiv kritik på sociale medier, mens eksperter og politikere i hårde vendinger i Berlingske kritiserede, at en af de største danske stemmer i gamerverdenen ville promovere gambling over for deres unge målgruppe.