Ask-Alex tilbage i god gænge

Selskabet bag hjemmesiden Ask-Alex.dk gik konkurs i marts sidste år, men hjemmesiden blev med det samme købt ud af konkursboet

og giver i dag overskud.



- Vi giver overskud hver eneste dag og omsætter for cirka 3 mio. kr. på årsbasis,

siger ejeren Jim Groser fra Ask-Alex.dk.



Han fortæller, at det var lanceringen af magasinet Alex gode råd for alle, der

sendte Ask-Alex.dk i brædderne sidste år.



- Magasinet var en fejlsatsning, der kostede os rigtig mange penge,hvorimod

onlinedelen hele tiden har præsteret overskud, siger Jim Groser.

Venture-millioner

Jim Groser købte hjemmesiden

ud af konkursboet umiddelbart efter konkursen.



Ask-Alex.dk har derfor været online siden starten i oktober 2000, hvor selskabet

havde solide investorer som TDC Innovation og Internet Ventures Scandinavia (IVS) i ryggen.



De to ventureselskaber investerede

tilsammen cirka 12 mio. kr. i Ask-Alex.dk.



Derudover tiførte også innovationsmiljøet Teknologisk Innovation

med cirka 750.000 kr.



De to hovedinvestorer trak sig ud af Ask-alex.dk i september 2001, hvorefter selskabet kørte videre

med Jim Groser som hovedejer.

Ny netshopAsk-alex.dk er en gør-det-selv hjemmeside, som henvender sig til familien Danmark

på Internet med artikler, råd og vejledning.



Indholdet er opdelt i flere hovedområder såsom hus, have,

bil, båd mm.



Og hjemmesiden kan bruges som et opslagsværk på Internet for gør-det-selv-folk.



Jim

Groser oplyser, at selskabet inden for kort tid vil udvide aktiviteterne med en internet-shop, hvor gør-det-selv-folket kan

finde spotvarer fra forskellige leverandører.



I dag beskæftiger Ask-Alex tre personer: Jim Groser, salgsdirektør

Lars Vendelbo og redaktør Leo Hansen.