Asiens børser holder sig ovenvande

Katastrofelandenes aktiemarkeder sætter nye rekorder. Flodbølgen har på ingen måde skyllet de asiatiske økonomier væk.

I betragtning af flodbølge-katastrofens omfang har de asiatiske markeder haft bemærkelsesværdigt lidt behov for at sørge. Onsdag slog både det indiske og det indonesiske aktiemarked deres egne rekorder, mens aktiemarkedet i det økonomisk værst ramte land, Sri Lanka, kun har mistet fem procent og stadig er 40 procent højere end ved årets start.

Det høje humør på børserne afspejler det faktum, at flodbølgen hovedsageligt ramte fattige områder uden den store betydning for økonomien - selv om den på lokalt niveau udraderede levebrødet for mange, mange tusinder.

Således har Thailand, hvis turistsektor ellers vejer tungt i økonomien, netop nedjusteret væksten fra seks til 5,7 procent - næppe hvad man kan kalde bekymrende lavvækst. Landet står til at miste 768 millioner dollar i turistindtægter de næste tre måneder - tabt økonomisk aktivitet, der vil blive modvirket af den kommende ekstra byggeaktivitet. Selve genopretningen i Thailands turistområder ventes at tage op til et år.

»Der er ingen klar sammenhæng mellem katastrofens størrelse i form af tabte menneskeliv og dens økonomiske skade,« sagde økonom Barry Coulthurst fra ANZ Bank til BBC.

Få forsikringer
Forsikringsbranchen tager det også køligt. Verdens største genforsikringsselskab, Munich Re, anslår, at forsikringsselskaberne skal af med 14 milliarder dollar. Det er et beløb, der er til at få øje på, men langt mindre end de store orkaner, der ofte rammer USAs kyster, eksempelvis koster. Desuden genforsikrer forsikringsselskaber sig typisk hos hinanden, så tabet vil blive spredt godt ud i systemet.

Mere generelt viser akademisk forskning, at naturkatastrofer sjældent samlet set har hverken positive eller negative langtidseffekter på økonomien. Udgifterne til at erstatte tabt ejendom balanceres økonomisk set af den øgede byggeaktivitet.

For enkelte lande er den økonomiske katastrofe imidlertid en realitet. I tropeparadiset Maldiverne, hvor tre fjerdedele af bruttonationalproduktet hentes hjem fra turister, kan genopbygningen koste mere end næste års bruttonationalprodukt. Øgruppen hæver kun omkring en meter over havoverfladen, og en fjerdedel af øens hoteller er enten forsvundet eller hårdt beskadiget.