Arriva overtager Vestbanen

-Det virker som en naturlig ting for Arriva at overtage driften af Vestbanen, idet det knytter sig til vores øvrige togdrift.

Samtidig er købet også en ideel løsning for placeringen af vores værksted og driftscenter, siger adm. i

Arriva Johnny Hansen.


Arrivas togdrift i Jylland giver Vestbanen en enestående mulighed for ikke kun at bevare eksisterende

arbejdspladser, men også en forøgelse af arbejdspladser. Med placeringen af Arrivas Tog driftscenter og værksted

i Varde flytter yderligere 30-40 mand ind i lokalerne i Varde.


-Jeg er glad for aftalen med Arriva. Den sikrer på fornuftige

økonomiske vilkår Vestbanens drift de næste otte år. Hertil kommer så et øget antal arbejdspladser

i området, så vi kan kun være tilfredse med forløbet", siger amtsborgmester Laurits Tørnæs

(V).


Arriva vil med købet af Vestbanen placere den væsentligste del af Arriva Togs vedligehold i Varde. Det kræver

dog en ombygning af værkstedet, der vil blive gennemført, før de begynder togdriften i Jylland.