Arriva klar til »disruption« med delebiler

Arriva kan se én altoverskyggende tendens med potentiale til at vende op og ned på forretningen: Førerløse biler. Men transportselskabet har nu med delebiler angrebet sig til et bedre udgangspunkt.

Portræt af Morten Jakobsen, forretningsudvikler i Arriva og DriveNow. Fotograferet på kontoret hos DriveNow. Fold sammen
Læs mere

Hvem kørte dig på arbejde i dag? For en stor del af danskerne vil svaret være: Arriva. Transportselskabet står for tog- og busdrift flere steder i landet og fragter 500.000 danskere fra a til b hver eneste dag på nogenlunde samme måde, som transportselskaber har gjort i årtier. Men bliver det ved med at være transport as usual i fremtiden?

Morten Jakobsen, der er ansvarlig for Arriva Danmarks afdeling for forretningsudvikling, kan i hvert fald se én ting ude i fremtiden, der kan vende op og ned på selskabets forretningsmodel: Selvkørende, førerløse biler. En potentiel disruption.

Arriva lancerede for nogle måneder siden delebilstjenesten DriveNow i København, hvor Arriva både er operatør og ejer. Morten Jakobsen var en af bannerførerne for at få delebiler ind under den blå-hvide Arriva-paraply, dels fordi selskabet så potentiale i delebiler her og nu, dels for at have en operatørplatform klar, hvis de førerløse biler kommer.

»Vi er ikke længere sårbare over for førerløse biler. For når der kommer biler, der kan køre selv, så kan vi bare introducere dem i vores system. Vi ville også kunne håndtere, hvis der på et tidspunkt kommer førerløse busser for eksempel,« fortæller Morten Jakobsen,

»Vi forsøger at være first movers og indtage en position i markedet, så vi allerede er klar, hvis markedet for førerløse biler eksploderer og begynder at snuppe forretning fra os.«

Det lyder umiddelbart som en forsvarmanøvre. Luk flanken af, inden angrebet kommer. Morten Jakobsen er enig i, at det kan tolkes som et forsvar af forretning, men han ser det anderledes:

»Jeg ser det som et forsøg på at tage noget, før andre tager det fra mig. En angrebsøvelse. Hvis ikke vi havde gjort det her, var der nogle andre, der havde.«

Printeren og dronen

Begrebet distruption har hen ved 20 år på bagen i erhvervssammenhæng og beskriver en slags jordskred, der vender komplet op og ned på et marked eller en branche.

Gennem tiden har verden set flere klare eksempler på, at en ny teknologi har vist sig disruptive og komplet eroderet markedet under tidligere teknologier. Det gælder f.eks. computerens indvirkning på salget af skrivemaskiner og bilens indvirkning på salget af hestevogne. Men hvor det disruptive element tidligere var opfindelsen af en ny teknologi, har nye markedsplatforme de senere år vist sig at kunne lave nogle af de mest spektakulære disruptions.

Delebiler: Morten Jakobsen, med en minimodel af Arrivas nye DriveNow-biler. ?Foto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere

At udleje sin lejlighed er ikke et nyt fænomen, men med introduktionen af Airbnb er det blevet så populært, at det for alvor rykker på marginalerne i hotelbranchen. Det er også længe siden, at taxakørsel var en dyb tallerken, men med Ubers app er der opstået en ny markedsplads, der for alvor tester den etablerede branche.

Ugemagasinet The Economist har ligefrem givet de hyppige disruptions en del af medansvaret for, at topchefer i de største, amerikanske virksomheder i dag kun regerer halvt så længe som i år 2000. Og der venter formentlig endnu flere disruptions i fremtiden.

En af de helt store, som der har været talt om i nogle år, er 3D-printeren, der kan disrupte selve det at producere varer. Amazon har ligeledes lovet af vende op og ned på udbringning af varer ved at introducere droner, mens Google meget vel kan blive frontløber inden for de førerløse biler.

Den nye dreng

Et andet kendetegn ved disruptions er, at de etablerede spillere sjældent har introduceret de teknologier eller modeller, der har ændret en branche for evigt. Men kunne Arriva det?

»Vi tænkte meget på, hvad der ville ske, når de førerløse kommer. Hvad er egentlig vores plads i den fremtid? Vi så på, hvad trenden var ude i verden og fandt ud af, at flere kunder egentlig ønskede individuelt transporttilbud. De kunne stadig godt bruge busser og tog et eller andet sted midt i deres transportmønster, men de skulle fra dør til dør,« siger Morten Jakobsen.

Valget faldt på at etablere delebilskonceptet DriveNow i København, da Arriva også følte, at den løsning bedst adresserede her og nu udfordringer med forbrugeradfærd, miljøudfordringer, trængselsproblemer. Den danske hovedstad blev dog ikke den første by med tjenesten, der blandt andre har mægtige BMW i ryggen, for den var allerede startet i en række andre storbyer med alt, hvad det indebærer af app og back-office.

»Arriva er ikke teknologinørder, der opfinder en ny app. Det er der kinesiske og koreanske selskaber, der gør dobbelt så hurtigt som os. Vi forsøger i stedet at være bindeleddet. Arriva skulle ikke opfinde delebiler, og vi skulle heller ikke opfinde en ny måde at gøre det på. Vi skulle i stedet finde de rigtige samarbejdspartnere og den rigtige løsning,« siger Arrivas ansvarlige for forretningsudvikling.

»Det er der, hvor jeg rigtig godt kan lide disruptive innovation: Vi behøver ikke at genopfinde den dybe tallerken. Vi går ud og finder løsninger og partnere. Og så twister vi forretningsmodellen en smule og ser på, hvordan vi kan komme ind.«

Lad det ligne et start-up

Et karaktaristika ved flere af de rigtige succesfulde disruptions er, at de er startet i det helt små. For såvel Airbnb som Uber er der tale om små selskaber, der har udviklet en app med stor succes. Wall Street Journal beskrev for nogle uger siden, hvordan store virksomheder i stigende grad arbejder med at rykke innovative celler helt ud af moderfirmaet for at lade dem arbejde som ­s­­tart-ups­, og det har også været tilfældet i Arriva:

»Det er vigtigt, at vi får dyderne fra Arriva med ind, men det er også vigtigt, at den her lille slikbutik får lov til at rulle selv. Hvis vi kontinuerligt skal lave ideer, der potentielt kan blive disruptive, så er man nødt til at trække sig ud for ikke at blive slugt af den store kollektivtrafikmaskine, som bare kører derudad,« siger Morten Jakobsen.

»Vi forsøger lidt at arbejde som et konsulentbureau inde i firmaet og indtage rollen som Spørge-Jørgen. Når man er intern-ekstern, er det lidt lettere at stille de dumme spørgsmål, fordi man ikke er den, der skal sidde og rode rundt i tallene og de operationelle ting dagen efter.«

Arriva har altså trukket en celle ud for at lave et start-up miljø, men spørgsmålet er, om Danmark kan lave en Silicon Valley, om miljøet virkelig er til det. Ifølge Morten Jakobsen er kunderne i hvert fald til det.

»Vores lille gruppe er en pilot. Arriva Danmark er en meget moden forretning, og vi har sagt: Lad os forsøge det i et marked, hvor vi er etablerede. Og hvis det går galt, så gør det ikke så meget skade, som det havde gjort i et andet land,« siger Morten Jakobsen.

»Vi er i et marked, hvor kunderne er bund­ærlige. Kan de ikke lide dit produkt, så er du en død sild dagen efter. Hvis du kan skabe succes her i Danmark, så lover jeg dig, at du kan blive en succes i hvilket som helst andet land.«