Arla går glip af milliard: Kæmper mod russisk glemsel

Mejerigiganten Arla Foods lider under embargo, og milliard-vækstplan hænger i laser. »I Rusland er det sort med sort på,« siger Arla-topchef Peder Tuborgh.

Arla og topchef Peder Tuborgh begynder for alvor at mærke de internationale sanktioner mod Rusland. På kort tid har striden udraderet to tredjedele af Arlas omsætning på det russske marked. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Nu gør det ondt på Arla Foods i Rusland.

Alle mejeriets lagre med Lurpak-smør og Castello-ost i Rusland er for længst tømt, og nu mærker Arla den fulde effekt af, at Rusland har smækket grænsebommene i og lukket for fødevareimport fra blandt andet Danmark.

Rusland indførte importstoppet for et halvt år siden, men Arla kunne klare sig nogenlunde helt hen mod november sidste år. Men så var det også slut med at sælge Lurpak og Castello i stor stil, som ellers er varemærker, som Arla gennem flere år har fået positioneret godt i Rusland, og hvor lønsomheden er ekstra god.

»I Rusland er det sort med sort på. Det er en helt anden forretning for os og nogle andre produkter, vi har på hylderne nu. Eksempelvis er Lurpak-smør helt væk fra de russiske hylder nu, og det gør ondt,« siger Peder Tuborgh, der er adm. direktør i Arla Foods.

Års kraftig vækst er afløst af overlevelseskamp på det store russiske marked for mejerikæmpen, der går glip af omsætning for omkring en milliard kroner i år, hvis sanktionerne fastholdes året ud.

»Vi ville i 2015 være kommet op på en omsætning i Rusland på omkring 1,5 milliarder kroner. Men så kom embargoen. Ud fra den virkelighed vi kan se nu, når vi måske en omsætning i Rusland på 400-500 mio. kr. i år, og vi kommer ikke til at tjene nogen penge,« siger Tuborgh.

Arla Foods drømte derudover om at nå en omsætning i Rusland på 2,5 milliarder kroner i 2017. Også den plan er sønderskudt.

Peder Tuborgh har nu sendt sine folk ud at slås for at holde Arlas varemærker i live i Rusland og beskytte de store millioninvesteringer i markedet, som selskabet tidligere har foretaget. For ellers risikerer de at være spildt.

»Det handler i bund og grund om, at vi skal holde vores varemærker i live i Rusland. Men det kan de kun, hvis de får kunstigt åndedræt. Det er et spørgsmål om at vedligeholde relationen til de forbrugere, vi havde tidligere, så de ikke glemmer os,« siger Peder Tuborgh.

Det russiske importstop er set som et modsvar fra den russiske præsident Vladimir Putin, efter at EU og USA indførte handelssanktioner mod Rusland som følge af annekteringen af Krim tidligere i 2014.

Uroen og de ændrede markedsvilkår tvinger Arla-topchefen til at acceptere, at mejerikæmpen ikke kommer til at tjene penge i Rusland nu og her.

»Vi holder liv i forretningen med et mindre lønsomt salg for at beskytte forretningen og beskytte de store millioninvesteringer, vi har foretaget, og fordi vi stadig tror på det fremtidige potentiale i Rusland,« siger Arla-direktøren.

Arla Foods var længe om at tage skridtet fuldt ud i Rusland. Men for knap et år siden åbnede et ostemejeri i Kalacheevsky i det sydveslige Rusland. Det var tænkt som et supplement til de store mængder importerede Arla-produkter fra Danmark, men er endt med at være spydspidsen i Arlas overlevelsesstrategi i Rusland.

»Den russiske fabrik kører på fuld kapacitet meget hurtigere end planlagt, fordi der er behov for det,« siger Peder Tuborgh og peger samtidig på, at mangel på mælk i Rusland er en udfordring, hvis de skulle overveje at udvide den indenlandske russiske produktion.

»Det er begrænset, hvad vi kan samle ind af ekstra mælk, for der er mange andre producenter, der også gerne vil have fingre i den russiske mælk,« siger han. Det eneste, Arla Foods kan sende fra Danmark og til Rusland, er en stribe laktosefri produkter.

»Vi har et ganske lille sortiment af laktosefri produkter, som ikke er omfattet af embargoen, som vi kan sende fra Danmark, men det er bare en af flere små lommer af muligheder, som slet ikke har de strategiske vingesus af muligheder, som vi så tidligere,« siger Peder Tuborgh. Arla forsøger ligesom mange andre fødevareproducenter at finde andre veje ind i Rusland ved at få samarbejdspartnere i lande, der ikke er omfattet af embargoen, til at producere for sig.

Aage V. Nielsen, direktør for konsulentfirmaet Vitus Bering i Rusland, rådgiver både danske og russiske virksomheder. Han siger, at fødevareproducenterne er kreative for at få deres produkter ind.

»Der kommer tilsynelande fødevarer ind i Rusland gennem Hviderusland og Kasakhstan lige nu. Russerne prøver at få det lukket, men det er ikke lykkedes endnu,« siger han.