Arktisk urantøbrud

Grønland kan være på vej mod et opgør med sit mangeårige nej til uranminer. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) vil ikke blande sig, men Venstres Ellen Trane Nørby mener, at der er grund til bekymring.

Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønland bevæger sig med stormskridt i retning af at blive råstofnation. Allerede i næste uge kan loven, der skal sikre billig kinesisk arbejdskraft til miner i anlægsfasen, være vedtaget.

Og i går gav Landstinget grønt lys til at få undersøgt, hvad det vil indebære for Grønland at ophæve sin eksisterende nultolerance i forhold til det radioaktive grundstof uran og dermed tillade uranminer i Grønland – eksempelvis i Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland. Her er nogle af Grønlands betydeligste uranforekomster. Området rummer også enorme forekomster af sjældne jordarter.

Undersøgelsen skal blandt andet se på den sikkerhedspolitiske rollefordeling mellem Grønland og Danmark ved en ændring af den hidtige nultolerencepolitik over for udvinding af uran. Men undersøgelsen skal også belyse, om Danmark i tilfælde af en tvist formelt set kan forhindre Grønland i at tillade uranudvinding. I alt ni store spørgsmål skal behandles af en hurtigt arbejdende uvildig ekspertgruppe.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), som i disse dage er i Grønland for at drøfte udenrigs- og sikkerhedspolitik med landsstyreformand Kuupik Kleist vil ikke blande sig i Grønlands eventuelle beslutninger om uran. Men han gør det klart, at et ja til uran kræver grundig forberedelse, og at uran ikke alene er et grønlandsk anliggende.

»Uran er et anliggende for Rigsfællesskabet. Vi afventer en grønlandsk beslutning, og hvis Grønland beslutter sig for at ændre på nultolerancepolitikken, så skal Grønland sikre, at det sker på en måde, så de konventioner om uran, som Danmark har underskrevet, bliver overholdt,« siger Villy Søvndal.

Forberedelser i fuld gang

I Udenrigsministeriet er man allerede i gang med at forberede sig på et eventuelt grønlandsk ja til uranminer. Udenrigsministeriet bad i sommer relevante ministerier og styrelser bidrage til en kortlægning af, hvilke love og internationale aftaler om radioaktive stoffer, der gælder for Danmark, og hvilke der gælder for Grønland. Det drejer sig eksempelvis om regler for udvinding, transport, handel og ikke-spredning.

Og i Grønland har den ansvarlige for råstoffer, landsstyremedlem Ove Karl Berthelsen, sammen med kommunalpolitikere fra to af Grønlands i alt fire kommuner været på rejse til Canada for at samle viden og erfaring fra en delstat, som har uranbrydning.

Sammen med andre nylige tiltag skal det alt sammen være med til at forberede Grønland på -situationen, hvis det mangeårige nej til miner med uran ophæves. Det hele skal være klar til Landstingets forårsamling 2013.

I Venstre ser politisk ordfører Ellen Trane Nørby med bekymring på det grønlandske tøbrud om uran.

»Det er jo ikke Grønland, der har underskrevet ikke-spredningsaftalen. Det er Danmark, og derfor er det Danmark, der udenrigs- og sikkerhedspolitisk hæfter for den. Det er dybt problematisk, hvis der pludselig spredes uran fra grønlandske miner til nukleare formål i lande som Iran,« lyder det fra Ellen Trane Nørby.