Arktis har brug for 6.600 mia. kr.

Arktis har behov for enorme investeringer i infrastrukturprojekter, mener det amerikanske investeringsfirma Guggenheim Partners. Norske Hammerfest er et symbol på industrialisering af Arktis.

Arktis mangler infrastruktur.
Læs mere
Fold sammen

Hvis man siger Arktis, tænker mange nok langstrakte vidder af isørkener, gletschere der kælver, isbjerge, sne, kulde, det magiske nordlys og midnatssol. Andre tænker automatisk et unikt dyreliv med isbjørne, hvaler, hvalrosser og søfugle, der ikke findes andre steder i verden. Arktis er også blevet et vigtigt tema på den internationale politiske scene. Blandt andet har USAs præsident, Barack Obama, Frankrigs præsident, Francois Hollande, og Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), fokus på arktiske spørgsmål.

Den mindre udbredelse af havisen, som skyldes klimaforandringer og ikke ubetydelige temperaturstigninger, fører til store omvæltninger i polarregionen. Selv om Arktis har stor mangel på infrastruktur, er industrialiseringen allerede skudt godt i gang i Alaska, Norge og Rusland.

Over de næste 15 år har Arktis behov for investeringer i infrastrukturprojekter på 1.000 milliarder dollar, svarende til 6.630 milliarder kroner. Det estimerer amerikanske Guggenheim Partners, der er et af verdens førende investeringsselskaber.

Det astronomiske tal på investerings­behovet kom frem i forbindelse med World Economic Forums og Guggenheim Partners lancering af Arctic Investment Protocol i Davos i sidste måned. USA-firmaet og dets internationale partnere arbejder på i kølvandet på protokollen at etablere en arktisk investeringsbank til at finansiere projekter i polaregnene.

»Arktis mangler infrastruktur. Regionens lille befolkning, store afstande og det farefulde klima har tidligere afskrækket investorer, som folk i nord har brug for inden for telekommunikation, transport, boliger, ren energi, medicinske faciliteter, eftersøgning, redning og uddannelsescentre,« siger dr. Laurence C. Smith, professor i geografi, jorden og rumforskning ved University of California i Los Angeles. Det handler om geostrategiske spil om jagten på de store ressourcer af olie og naturgas i Arktis og nye søruter, blandt andet den internationale skibsrute »Nordøstpassagen« nord om Rusland.

Industrialiseringen af Arktis

Verdens nordligste by, norske Hammerfest, er et symbol på industrialiseringen af Arktis. Her flyder naturgassen, pengene og investeringerne, så Hammerfest har boomet i en årrække. Fra Snøhvit-feltet, godt 140 km nordvest for byen, har Statoil siden 2007 pumpet naturgas gennem rør ind til en enorm procesfabrik, Statoil Hammerfest LNG, på øen Melkøya i udkanten af byen. Fabrikken er en af byens største arbejdspladser med 330 ansatte.

Hverken Greenpeaces eller WWFs kostbare kampagner mod udvinding af olie i Arktis, fordi det er for risikabelt at bore til havs og til lands, eller olieselskabernes frygt for dårlig omtale stopper dog ressourcejagten i polarregionen.

Statoil har besluttet at få designet en flydende platform i forbindelse med etableringen af et gigantisk oliefelt, Johan Castberg, i det isfri Barentshavet. Målet er at starte produktion i 2022. Den endelige beslutning om en investering på mellem 40 og 47 milliarder kroner træffes inden for de nærmeste år. Og på Jamal-halvøen i Sibirien er et russisk, kinesisk og fransk olie- og investeringsselskab i gang med et gigantisk projekt med udbygning af en produktion af flydende naturgas, Yamal LNG. Gassen skal eksporteres til Kina. Projektet omfatter infrastruktur, herunder en havn og en lufthavn.

Shell opgav sidste år at påbegynde de omstridte prøveboringer i det isfyldte hav ud for Alaska. Desuden har Statoil, DONG og GDF afleveret olieefterforskningslicenser til Grønlands Selvstyre vedrørende de isfyldte havområder ved Vestgrønland. Årsagerne til, at olieselskaberne trækker sig ud af Grønland og Alaska, er, at de fandt det for usikkert at lede efter olie i en tid med lave oliepriser.

Uanset diverse økonomiske og miljømæssige problemer er regeringerne i de arktiske nationer interesserede i at få gang i økonomien og udviklingen. De ser udvinding af olie og naturgas som en vej til at skaffe store indtægter til statskassen og flere job.

Statoils gasaktiviteter betyder, at Hammerfest Kommune får omkring 170 millioner kroner årligt ind i ejendomsskatter fra virksomheder, heraf alene 150 millioner kroner fra Statoil. Oven i ejendomsskatterne kommer personskatter fra en betydelig del af de omkring 500 ansatte på Statoils fabrik og selskabets underleverandører.

Tilflytning til Nordnorge

Klimaændringerne og jagten på ressourcer har givet øget international interesse for Arktis, hvor de tre verdensdele Europa, Asien og Nordamerika, mødes. Her er nogle af verdens største forekomster af fisk, olie, gas og mineraler. I Nordnorge har stat, kommuner og private virksomheder investeret milliarder af kroner i infrastruktur, uddannelses- og forskningsinstitutioner og industrialisering.

Behovet for mere arbejdskraft giver stigende tilflytning til Nordnorge. Industrien og uddannelsesinstitutionerne har ekspanderet i byer som Hammerfest og Tromsø, som har Norges tredjestørste universitet med 15.500 studerende og mange forskere.

»Vi øgede Hammerfests kommunale budget, da vi fik Snøvit. Mange troede, vi var skøre. Før Statoil besluttede at bygge gasfeltet og fabrikken, var vi 9.000 mennesker, og befolkningen var faldende. Nu er vi 10.000 indbyggere, og vi ser stadig befolkningsvækst,« siger borgmester Alf Einar Jakobsen.

I Hammerfest varer vinteren et halvt år. Mørketiden, hvor der er dagslys uden sol i tre til fire timer i døgnet, varer fra 22. november til 20. januar, hvor solen igen kan ses i horisonten. Hammerfest har opvarmede fortove i hovedgaden og et arktisk kultur- og kunstcenter med teater, koncerter, 3D-biograf. Kommunen har også bygget moderne skoler og børnehaver.

Ud over Statoils gasaktiviteter er der solid vækst fra virksomheder med lakseopdræt, fiskeri og turisme. I denne måned påbegynder det italienske olieselskab Eni produktion af olie fra en gigantisk flydende platform, Goliat, 80 km nordvest for Hammerfest.

Hvis Statoil beslutter at bygge oliefeltet Johan Castberg, ligger 450-650 millioner tønder olie og venter på at blive hentet op. Men hvilken indflydelse kan kollapset i den internationale oliepris få på planerne for feltet?

Direktør Runí M. Hansen, der er chef for Statoils arktiske afdeling og sidder i selskabets internationale ledelse for efterforskning, fastslår, at Statoils offshore-projekter i Barentshavet er konkurrencedygtige med andre internationale projekter.

»Når vi indsætter en offshore-platform, har vi ikke kun designet den til solrige og dage og roligt vand. Vi sikrer, at platformen kan klare en storm. Det samme som når man bygger et firma. Vi kan ikke designe Statoil ud fra en gennemsnitlig oliepris, fordi der er så få gennemsnitsdage i vores verden. Vi må være forberedte på alle former for usikkerhed. Vi skal til alle tider, uanset og de er gode eller dårlige, være konkurrencedygtige,« sagde direktør Runi M. Hansen på den internationale arktiske konference, Arctic Frontiers, i Tromsø i slutningen af januar.

Berlingske var inviteret til Norge af det norske udenrigsministerium.