Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fotograf Duncan Sinfield har tusindvis af »følgere« på sin YouTube-kanal, hvor han lægger dronefilm ud af karakteristiske bygninger og naturfænomener på den amerikanske vestkyst.
Han har fulgt bygningen af Apples nye hovedkvarter tæt og har lige siden juli 2015 lagt videofilm ud, som viser hvordan byggeriet skrider frem.
Berlingskes Business’ norske samarbejdspartner E24 har været i kontakt med Sinfield og fået tilladelse til at vise hans seneste video.
Apple Park, som prestigebyggeriet kommer til at hedde, ligger i Cupertino, som ligger lige vest for San José i Californien. Når det engang står færdigt, vil det samlede kompleks brede sig over ikke færre end 708.200 kvadratmeter, og det vil være arbejdsplads for 12.000 mennesker.
Blot for sammenligningens skyld: En fodboldbane er på godt 6.000 kvadratmeter, så byggeriet svarer i størrelse til 43 boldbaner.
(artiklen fortsætter efter videoen)
Rigsdagen og ”Agurken”
Prissedlen på hele herligheden er på godt og vel fem milliarder dollar – knapt 35 milliarder kroner.
De første medarbejdere kan flytte ind senere på måneden, meddeler selskabet.
Herunder kan du se Sinfields nyeste video af byggeriet.
Det var den legendariske Apple-grundlægger Steve Jobs, som døde i 2011, der fik idéen til det nye hovedkvarter. Han mindes da også, idet det store auditorium får navnet »Steve Jobs Theater«.
Her skal fremtidige produktpræsentationer og pressekonferencer finde sted.
»Steves visioner for Apple rækker langt ud over den tid, han fik her sammen med os. Han så for sig Apple Park som et hjem for innovation i generationer fremover,« hedder det fra den nuværende koncernleder, Tim Cook, i en pressemeddelelse.
Den specielle, UFO-lignende bygninger er designet af stjernearkitekten Sir Norman Foster, der blandt andet har stået for ombygningen af Berlins Rigsdag og tegnet Londons karakteristiske »Gherkin« (30, St Mary Axe).