Apple-bossen Tim Cook går sin egen vej

Apple-chefen Tim Cook blev årets nok mest omtalte internationale topchef, da han sprang ud som homoseksuel. Og han sætter i stigende grad sit eget præg på Apple mere end tre år efter stifteren Steve Jobs’ død.

Tim Cook overraskede alt og alle, da han i efteråret åbenlyst erklærede, at han var homoseksuel. Foto: Lucy Nicholson /Reuters Fold sammen
Læs mere

Der er tre øjeblikke, som har formet Tim Cooks syn på verden.

Det første var da han som ung knægt i den amerikanske sydstat Alabama cyklede forbi et brændende kors uden for en sort families hus. Og han fik et chok, da han genkendte en lokal kirkedegn under hætten på et af de brandstiftende Ku Klux Klan-medlemmer. Han beslutede, at hvad han end bedrev i sit liv, så ville han værne om menneskers rettigheder og værdighed .

Det andet var, da han i 1996 fik en fejldiagnose på sklerose – efter symptomer, som i virkeligheden viste sig at stamme fra »at slæbe omkring på en hulens masse tung bagage«. Siden har han jævnligt bidraget til skleroseorganisationer.

Det tredje øjeblik var hans første jobinterview med Steve Jobs. Det var i 1998, og Tim Cook arbejdede da for PC-producenten Compaq med et veletableret ry for at styre selv store og komplicerede forsyningskæder. Han havde tidligere også arbejdet for IBM. Apple var derimod i krise, og alle hans venner rådede Cook til at blive, hvor han var.

»Men den dag i begyndelsen af 1998 lyttede jeg til min intuition og ikke venstre hjernehalvdel eller for den sags skyld selv de mennesker, som kendte mig allerbedst... Bare fem minutter inde i min første samtale med Steve var jeg parat til at lade hånt om enhver forsigtighed og logik og gå med i Apple. Min intuition vidste allerede, at det var en enestående mulighed for at arbejde med et kreativt geni.«

Hvad der dernæst skete er en moderne legende: Jobs genrejste Apple og skabte en ufattelig succeshistorie. I partnerskab med Tim Cook og en række andre centrale folk, hvoraf mange stadig er der.

Cook er ikke Jobs

Det er nu lidt over tre år siden, at Jobs døde. Allerede inden havde han overladt tøjlerne til Tim Cook, der uundgåeligt har skullet forholde sig til store doser skepsis.

Cook er absolut ikke Jobs. Og kan Apple overhovedet overleve uden sin skaber?

Men stille og roligt er Tim Cook begyndt at vise, at han er helt sin egen. Blandt andet ved at træffe beslutninger, som Steve Jobs aldrig var gået med til, som med lanceringen af iPad mini, i dag en kæmpesucces. Kreativiteten sprudler stadig med det stærkt imødeset digitale ur iWatch. Og Cook har gjort flere interessante opkøb, som giver Apple nye kreative indspark. Han er ved at skabe, hvad U2-rockstjernen Bono – blandt Apples aktionærer – kalder en »hjernetrust«.

Også på andre måder er Tim Cook ganske enkelt ved at omskabe Apple i sit eget billede.

Og det er et billede, hvor der lægges vægt på værdier – såsom diversitet, miljømæssig bæredygtighed og bedre arbejdsforhold hos kinesiske underleverandører – og på ganske enkelt at opføre sig pænt over for hinanden. Med blandt andet udskiftninger i ledelsen forsøger Cook at skabe en mere harmonisk kultur, hvor Steve Jobs var mere ilter og gerne skræmte livet af folk i sin perfektionistiske iver efter at skabe »magi«.

Det er ofte blevet mere end antydet, at kreativiteten i Apple under Jobs i høj grad udsprang af interne spændinger og stærke personligheder.

Ikke dermed sagt, at Tim Cook ikke er en hård arbejdsgiver. Han foretrækker blot sigende stilhed frem for råben, hvis han skal gøre en pointe klar.

Tykhudet som et næsehorn

Hvis Tim Cook frem til 2011 var nærmest ukendt i den større offentlighed, så hænger det i høj grad sammen med hans stærkt private væsen. Derfor var det så meget desto mere opsigtsvækkende, at han i slutningen af oktober 2014 erklærede, at han er homoseksuel – i et indlæg i Bloomberg Businessweek.

Mere offentligt kunne det ikke være. Dermed blev han den første topchef blandt USAs 500 største virksomheder, der sprang ud.

Tænk blot tilbage til 2007, da briten Lord Browne valgte at forlade oliegiganten BP for at værne om sit privatliv og sit seksuelle tilhørsforhold.

Cooks beslutning om at springe ud går på nogle måder tilbage til det brændende kors.

»At være homoseksuel har givet mig en dybere forståelse for, hvad det vil sige at tilhøre en minoritet og givet mig indblik i de udfordringer, som folk i andre minoriteter møder hver eneste dag. Det har givet mig større empati, hvilket har givet mig et rigere liv. Det har til tider været hårdt og ubehageligt, men det har givet mig selvtillid nok til at være mig selv, at gå min egen vej og hæve mig over modgang og snæversyn. Det har også gjort mig så tykhudet som et næsehorn. Og det kommer mig til nytte, når man er chef for Apple.«