APM Terminals barsler med børsnotering af havneselskab i Bahrain

. Det Mærsk-ejede selskab APM Terminals Bahrain, der driver havnen Khalifa Bin Salman Port, skal efter planen børsnoteres senere i år.

Senest er investeringsbanken Sico blevet udpeget til at stå for arbejdet hen mod børsnoteringen, skriver Bloomberg News. Ifølge mediet Tradearabia er planen en børsnotering i slutningen af 2018.

Mærsk ejer 80 pct. af havnen i Bahrain, mens de sidste er ejet af YBA Kanoo Holdings of Bahrain. Planen er at sælge 20 pct. af aktierne på børsen i Bahrain.

Muligheden for en børsnotering var en del af den aftale, Mærsk indgik med Bahrains regering, da havnedriften i 2006 blev privatiseret.

/ritzau/FINANS