Annoncørerne vinder på nyt medieforlig

Læs mere
Fold sammen
Kort fortalt betyder medieforliget mellem Venstre, konservative og Dansk Folkeparti ret beset ikke

andet end, at Danmark harmoniserer sin medielovgivning med landene omkring os.


Ifølge forliget skal der udbydes en femte

og en sjette delvist landsdækkende radiokanal på FM og én på mellembølge.


Dernæst bliver

arbejdsbetingelserne for de lokale/regionale radiostationer gjort mere tidssvarende, således at der yderligere kan dannes mindst tre-fire

landsdækkende radioaktører.


Hvad kan vi så bruge det til? En hel del.


Liberaliseringen af radio bør

blive en klar politisk succes for kulturministeren, først og fremmest til glæde for alle borgerne i landet samt for radiostationerne

og for annoncemarkedet.


Radio er ikke internettet eller digital-tv. Radio er et modent massemedie, der i visse lande har været

et gennemslagskraftigt og omkostningseffektivt regionalt og landsdækkende annoncemedie i 70-75 år. I Europa er det ca. 15-20

år siden, at radiomediet lidt efter lidt blev sluppet fri af politikernes "klør".


Men dansk erhvervsliv

måtte altså vente unødig lang tid på en liberalisering af den græsrodslovgivning, der blev vedtaget

i midt 80''erne i et yderst forsigtigt monopolbrud.


Det danske efterslæb bliver helt tydeligt, når man ser på

radiomediets andel af media forbruget.


Ifølge data fra mediabureauet Mediaedgecia står radio for kun 2,2 pct. af medieinvesteringerne

i Danmark (234 mill. i 2001). Det har været niveauet gennem de seneste otte år.


En konstant markedsandel plejer

at være en af indikationerne på et modent marked, men det ville være synd at sige, at radiomarkedet er modent i Danmark.


Der

er snarere tale om at markedet har været holdt fast i sin barndom.


Kun tre steder i verden er radios markedsandel lavere

end i Danmark: I Rumænien, i Indien og i Kuwait. Og selv indenfor de nordiske lande er der forskel på radios andel af

mediainvesteringerne: Finland er på 3,2 pct., Sverige 3,5 pct. og Norge på 4,1 pct.


Ikke fordi danskere ikke lytter

til radio, tværtimod, radiolytningen er større end tv-forbruget.


Danskerne lytter i gennemsnit til radio i mere

end tre timer hver dag. I 30 pct. af tiden sker det på kommercielle radiostationer.


Kommerciel radio har altså ganske

pænt fat i danskerne allerede i dag, men med egnede arbejdsbetingelser for mediet, bør vi i løbet af kun et par

år nå frem til, at 50 pct. af al radiolytning samler sig om fire-fem væsentlige kommercielle landsdækkende

aktører.


Det vil sætte de dygtigste af dem i stand til at tilbyde annoncørerne en ugentlig nettodækning

på i nabolaget af en-to millioner lyttere.


Den nye medielovgivning forventes at træde i kraft den 1. januar 2003. Markedet

er på mange måder fuldt ud rustet til den kommende vækst. Og Gallup leverer en detaljeret dokumentation af lyttervanerne,

som kun overgås af dokumentationen på tv.


Der er adskillige professionelle aktører klar, der blot venter på,

at den restriktive lovgivning afskaffes, så radiosignalerne kan nå ud til forbrugerne.


Sky Radio A/S forventer at

blive en af flere. Vi vil helt sikkert se nye aktører melde sig med udbuddet af nye radiostationer, samtidig med at de etablerede

radioaktører, som Voice, Radio2, POP FM og Sky Radio vil positionere sig for at gøre krav på den største

mulige bid af et hastigt voksende annoncemarked.


Det er graden af liberalisering - mediets frihedsgrad -der afgør hvor

stor en del af mediaforbruget radiomediet vil tilkæmpe sig. Jeg vover den påstand, at vi når hollandsk niveau indenfor

tre år, hvilket svarer til en firedobling af radios andel og en reklameomsætning på lige under én milliard

kr.