Annoncer på nettet stormer frem

Nye tal fra mediebureauerne viser, at annoncering på internettet igen er eksploderet, mens tal fra første halvår af 2007 viser, at dag-bladene ikke formår at skabe vækst på annoncemarkedet.

Internetannoncer buldrer frem, mens aviserne ikke har formået at skabe vækst. Det overrasker flere eksperter, fordi der har været masser af spalteplads at købe til en relativ billig penge. Den kendsgerning har ellers givet virksomhederne en unik mulighed til at få en billig og effektiv eksponering. Foto: Steffen Ortmann Fold sammen
Læs mere
I starten blev der grinet lidt af det. Selvfølgelig er det nemt at hive store vækstprocenter frem, når udgangspunktet var lavt.

Men efterhånden er der kommet mere og mere respekt omkring annoncering på internettet, og senest kan mediebureauerne i Danmark melde om en vækst på mellem 50 og 60 procent for internetannonceringen i Danmark i første halvår af 2007.

Det betyder, at internetannoncering er sprunget op som den tredje mest brugte form for annoncering lige efter TV og avisannoncer. Internetannoncering har dermed slået billboards og biografreklamer.

»Jeg havde ikke forventet, at onlineannoncering ville have de høje vækstrater i år, men det har været tilfældet, og det er ganske imponerende,« mener Henrik Abraham, direktør i mediebureauet Carat.

Hans direktørkolleger hos OMD og Mediacom, Thomas Bertelsen og Ulrik Thagesen, deler den vurdering af markedet for internetannoncer.

»Der sker spændende ting på nettet, og det lokker bare annoncørerne,« lyder det samstemmende fra de to direktører.

At annoncørernes fokus er flyttet mod nettet, mærker mediebureauerne i stigende grad. Efterspørgslen på kampagner rettet mod de mange internetsurfere stiger.

»Egentligt har mediebureauerne ikke været så meget ind over internetannoncering før. Det har kunderne selv klaret med udbyderen. Men i stigende grad bliver vi nu taget med på råd,« siger Henrik Abraham.

Overflod af spalteplads
Mens internetannoncering buldrer derudaf, holder TV en vækst på mellem fire og fem procent, og dagbladene holder status quo i første halvår af 2007.

»Det overrasker mig meget, at dagbladene ikke har haft en større vækst i første halvår. Jeg havde forventet, at en del af TV-markedet ville være gået til dagbladene, fordi der er så mange spillere, at priserne er helt i bund,« siger Henrik Abraham og uddyber:

»I modsætning til TV, hvor der var udsolgt sidste år, havde virksomhederne i år mulighed for at købe billigt ind hos dagbladene for at lave massive kampagner. Men det har de ikke gjort. Det undrer mig,« siger Henrik Abraham.

Samme tendens havde Thomas Bertelsen også spået, hvis man havde spurgt ham før 2007.

»Der er simpelthen overflod af spalteplads hos dagbladene, og det giver virksomhederne en helt unik mulighed for at få en billig eksponering. Men det er åbenbart ikke attraktivt nok,« vurderer Thomas Bertelsen.

I foråret lukkede Det Berlingske Officin gratisavisen Dato.

Dermed blev der en spiller mindre på markedet. Ulrik Thagesen fra Mediacom vurderer, at der sagtens kan lukke flere aviser i 2007.

Andet halvår flader ud
»Der vil kunne ske ændringer i antallet af spillere på dagbladsmarkedet det kommende halve år. Det betyder selvfølgelig, at der er færre til samme marked. Men jeg forventer ikke, at dagsbladsbranchen vil trække større omsætning til sig af den grund,« siger Ulrik Thagesen.

På trods af de positive vækstrater forventer de tre mediebureaudirektører ikke, at stigningerne kan fortsætte resten af 2007.

»Der kommer ikke til at ske noget markant anderledes resten af året. Annoncemarkedet virker rimeligt stabilt i øjeblikket, så vi forventer ikke det helt store,« siger Ulrik Thagesen, og Henrik Abraham tilføjer:

»Mange af vores kunder har lavet årsplaner for deres annoncering, så vi forventer ikke, at der vil komme til at ske de store ændringer på annoncemarkedet,« siger han.

En enkelt joker findes der dog.

»Hvis Anders Fogh skulle udskrive valg, som jungletrommerne antyder, vil det selvfølgelig komme til at betyde en del. Der må ikke annonceres på TV, men for dagbladene og igen især internettet vil det naturligvis give en vækst, hvis partierne pumper omkring 80 millioner kroner ud i en valgkamp,« siger Thomas Bertelsen.