Andelsselskabernes svar på Mærsk-koncernen

Arlas direktør Åke Modig lever op til sit navn: På trods af Arlas dårlige ry indgår han en endnu større mejerifusion med et stort potentiale.

Læs mere
Fold sammen
ARLAS DIREKTØR ÅKE MODIG lever op til sit navn: Trods det at Arla lige har været i offentlighedens søgelys om udnyttelse og misbrug af virksomhedens monopolstatus med heraf følgende negative forbrugerreaktioner, så indgår man i en endnu større mejerifusion sammen med Campina, således at det nye selskab bliver Europas største mejerikoncern med en omsætning på 75 mia. kr. og 28.000 ansatte.

Fusioner i andelssektoren modtages traditionelt meget mere kritisk af offentligheden end tilsvarende fusioner i den private sektor og betegnes ofte som et svigt af andelstanken.

Det hænger sammen med, at en af de mest udbredte myter om andelssamarbejdet stadig er, at et »rigtigt« andelsselskab er en lille lokalt forankret virksomhed. Andelstanken har dog intet at gøre med selskabets størrelse. Andelsselskaber lever ligesom private selskaber i en markedsøkonomi og må derfor hele tiden sikre sig, at man er mindst lige så konkurrencedygtig som ens konkurrenter.

Andelsselskabets hovedopgave er nemlig at sikre andelshaverne de bedst mulige økonomiske vilkår. Andelsformen sikrer, at ejerskabet ikke ændres, uden at et kvalificeret flertal af ejerne beslutter det. Og i denne beslutning deltager alle andelshavere med samme stemmevægt uanset deres produktions størrelse. Dette er andelsselskabernes særkende. Hvis opfyldelsen af denne målsætning bedst nås ved, at man bliver en stor og økonomisk stærk virksomhed, så må man fusionere. I Danmark har Arlas ledelse gjort det så godt, at virksomheden reelt har opnået, at privatejede virksomheder kun har marginal betydning. DET HAR HISTORISK været vanskeligt for andelsvirksomhederne at klare sig i en markedsøkonomi, hvor globaliseringen for alvor slår igennem. Mens de private virksomheder udvikler sig på tværs af landegrænserne uden ideologiske problemer og alene styret af indtjeningsmuligheder, så har det været svært for andelsvirksomhedernes forretningsmæssige ledelser at få forståelse for internationaliseringen.

For FDBs ledelse var det en »umulig« opgave at få forståelse for, at Fakta ligesom Netto skulle etablere sig uden for Danmarks grænser. I andelsselskabernes selvforståelse indgår der et nationalt element. Det har været svært for andelshaverne at kunne se formålet med samarbejde med andre landes andelshavere. Før man investerer i udlandet, så må man først have hjulpet dem, der har vanskeligheder i Danmark. For FDBs vedkommende først og fremmest at sikre overlevelse af de lukningstruede små brugser. Og Arla burde sørge for, at de små mejerier kunne overleve. Inden for de seneste år er det lykkedes såvel FDB og MD/Arla at overvinde denne selvforståelse. Og det skal ledelserne have ros for. ARLAS LEDELSE SKAL være helt afklaret på, at når man har en monopolagtig status, så skal man være særlig omhyggelig med, hvordan man optræder på markedet, så man f.eks ikke presser sine små konkurrenter ud.

Hvis Arla giver plads til en række små og mindre mejeriers innovative indsats med at udvikle nye, spændende kvalitetsprodukter, vil Arla kunne få det omdømme, som virksomheden fortjener: En effektivt drevet virksomhed, der producerer kvalitetsprodukter, sikrer mange arbejdspladser i Danmark og skaffer store valutaindtægter til landet. Kort sagt: Andelsselskabernes svar på Mærsk-koncernen.