Andelsselskaber beskattes efter renten i 1949

Efterkrigstidens politikere valgte at beskatte danske andelsselskaber efter den norske model. Det betyder, at danske andelsselskaber i dag betaler skat på baggrund af markedsrenten i 1949.

En kommission med danske politikere og embedsmænd rejste efter 2. Verdenskrig rundt i Europa for at se på, hvordan andre lande beskattede deres andelsselskaber og kooperativer.

De havde på forhånd et godt øje til den norske beskatningsmodel. Og efter de mange indtryk fra deres lange udlandsrejse, holdt de fast på, at det norske system ligegodt var det bedste, de nogensinde havde set.

De tog det, og siden 1949 er de grundlæggende regler for beskatning af danske andelsselskaber ikke blevet ændret - og kun Danmark og Norge har nogensinde haft den form for beskatning.

Fiktiv indkomst
I Norge betalte andelsselskaberne skat af en fiktiv indkomst, der svarede til forrentningen af selskabets formue.

Baggrunden for dette lidt særegne system var frygten for, at andelsselskaberne ved hjælp af forskellige kneb ville forsøge at nedbringe overskuddet, hvis dét var udgangspunktet for beskatningen.

I stedet skulle de beskattes af den rentebesparelse, de havde ved at kunne bruge ubeskattet overskud til konsolidering, fremfor at låne penge til markedsrenten.

I Norge opgjorde man derfor andelsselskabernes skattepligtige indkomst til formuens forrentning med den til enhver tid værende markedsrente.

I Danmark indførte man de samme regler. Men herhjemme glemte man det med markedsrenten. Man fastsatte simpelthen markedsrenten til 4 pct., som var aktuelt i 1949.

Det betyder, at danske andelsselskaber i årtier har opgjort deres skattepligtige indkomst som en 1949-forrentning af formuen, selvom markedsrenten de sidste 54 år har svinget mellem 2 og 20 pct.

Betaler mindre i skat
De danske andelsselskaber betaler væsentligt mindre i skat end andre selskaber. Men andelsskatten skal ses i sammenhæng med, at andelshaverne bliver beskattet hårdere af udlodninger, end aktionærerne i de hårdere beskattede aktieselskaber.

Andelsselskaberne mener således, at selskabernes og ejernes samlede skattebetaling er nogenlunde ens.

I 1992 nedsatte den daværende regering et udvalg under ledelse af forhenværende vismand Arne Larsen. Arne Larsen-udvalget skulle se på, om andelsskattereglerne kunne misbruges.

Men udvalget forsøgte sig også med beregninger af, om andelsselskaber og deres ejere betaler mere eller mindre i skat end aktieselskaber og deres aktionærer.

De teoretiske beregninger viste, at den løbende beskatning af et aktieselskab og dets aktionærer er hårdere i sammenligning med et andelsselskab og dets andelshavere.

Til gengæld er beskatningen ved et salg eller en likvidation af et andelsselskab hårdere end ved et aktieselskab.