ANALYSE: Sådan vil erhvervslivet tackle populismen

Det er ikke tilfældigt, når en stjerneskribent på The Economist fastslår, at business kan og vil tilpasse sig en tid med voksende populisme.

Jim Hage-mann Snabe, tidl. topchef i SAP, er én af Danmarks og Europas mest indflydelsesrige erhvervsmænd. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Skribenten, der skriver i det indflydelsesrige magasin under pseudonymet, Schumpeter, er nået frem til sin konklusion efter at have fulgt debatterne på årsmødet i World Economic Forum. I Davos har der i de sidste døgn været fokus på, at erhvervslivet har et stort ansvar for at drive forretning på en måde, som ikke forstærker de folkelige protestbølger, der er skyllet ind over USA og Europa. Her har millioner af vælgere som bekendt vendt ryggen til globalisering og ny teknologi, ligesom de har raset over, at de privilegerede – herunder toppen af erhvervslivet – får alt for meget ud af deres indsats, mens dem længere nede i hierarkiet mister fodfæste.

Som skribenten fastslår, ønsker vælgerne, at virksomhederne investerer mere i deres hjemlande, betaler mere i skat, giver en mere rimelig løn og ansætter flere folk. Disse vælgere stemmer af samme grund på politikere, som lover, at de vil få alt dette til at ske.

At verden ikke er så enkel endda, ved de fleste erhvervsledere kun alt for godt. Af samme grund følger de med bekymring de folkelige oprør, som kan bremse globaliseringen og sætte barrierer op for frihandlen. Dette kan ironisk nok skade økonomien og gøre det sværere at levere den velstand, velfærd og tryghed, som vælgerne efterspørger.

Når det er sagt, erkender flere internationale erhvervsledere, at der er behov for at sikre, at velstanden bliver distribueret mere fair. De medgiver, at de selv må tage større ansvar for de samfund, de opererer i. Og de nikker genkendende til, at der er negative konsekvenser forbundet med kortsigtet kvartalskapitalisme og rendyrket fokus på shareholder value.

De færreste tror på udsigten til et abrupt kursskifte i erhvervslivet. Men i Davos synes flere at være enige om, at der skal ske justeringer for at opnå en bedre balance mellem jagten på bundlinjen og plejen af aktionærerne over for virksomheders ansvar for ansvaret. Flere argumenterer samtidig for, at der slet ikke behøver at være en modsætning mellem disse hensyn, hvis man agerer klogt.

I praksis opererer mange virksomheder allerede med et stort ansvar for det omgivende samfund, men skal oprøret mod globalisering, frihandel og business bremses, skal tyngdepunktet skubbes yderligere i retning af et større samfundsansvar, lyder det.

På årsmødet i Davos har den tidligere topchef i tyske SAP og nuværende bestyrelsesmedlem i flere store tyske og danske virksomheder, Jim Hagemann Snabe, spillet en særlig rolle i diskussionerne. Han er tæt på grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, og han har ledet sessioner, som har handlet om, hvordan business skal praktisere »responsive and responsible leadership«.

Forud for årsmødet har World Economic Forum udarbejdet et manifest, som man har bedt virksomhedsledere om at underskrive. Det lægger bl.a. op til, at virksomheder i højere grad skal tænke langsigtet for at skabe bæredygtig vækst, frem for kun at tænke i kortsigtet afkast til aktionærer og investorer.

Det interessante er, at initiativet ikke er blevet affejet som et langhåret akademisk projekt uden relevans for erhvervslivet. Tværtimod er det blevet omdrejningspunkt for debatterne blandt erhvervslederne, ligesom toppolitikere som f.eks. den britiske premierminister, Theresa May, har bakket det op.

Det er også interessant, at flere erhvervsledere fremhæver manifestet som udtryk for klog business. De er enige i den analyse, som Jim Hagemann Snabe forleden udfoldede i Berlingske Business. Her argumenterede han for, at netop i en tid med store forandringer er viljen og evnen til at tænke længere frem end næste kvartal afgørende for at kunne investere i en fremtid, »som handler om nye kompetencer, nye teknologier og nye måder at lede mennesker og drive forretning på«.

En række af de største investorer i verden er begyndt at tænke i den retning, for de mener også, at en kortsigtet tilgang begrænser en virksomheds evne til at genopfinde og udvikle sig selv.

Ligeledes er det tankevækkende, at f.eks. Dominic Barton – øverste chef for McKinsey & Company – er inde i samme tankegang. Han er bl.a. fortaler for, at virksomheder skal gøre mere for at give folk de rigtige kompetencer. Han peger på, at den fjerde industrielle revolution med digitalisering og gennembrud for nye teknologier skaber et enormt behov for uddannelse. Det gælder både i toppen hos de højtuddannede, men i høj grad også i bunden hos de mange, som ellers risikerer at miste deres job og blive sat på sidelinjen. »Vi kan ikke forlade os på, at regeringerne alene kan efteruddanne folk under indtryk af den hurtige teknologiske udvikling,« fastslår Dominic Barton.

I forhold til danske erhvervsledere har denne dagsorden i høj grad klangbund.

Derfor ser vi også, at fremtrædende danske erhvervsledere investerer tid og ressourcer i at bistå regeringen med den kommende digitale vækstplan, ligesom de i samspil med fagbevægelsen arbejder på at gøre statsministerens Disruptionråd til en succes. De er enige i, at de kommende trepartsforhandlinger netop skal handle om at uddanne flest mulige til at klare sig i den digitale tidsalder.

Den gode nyhed er, at hvis tingene gribes rigtigt an, har vi i Danmark et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande for at skrive en succesrig kontrakt mellem virksomhederne og samfundet. Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator og udsendt til Davos under topmødet.