Europæiske naturgaspriser stiger, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, har understreget, at hanerne vil blive lukket, hvis køberne nægter at betale i rubler.
En advarsel, som præsidenten i flere uger er kommet med, men som han nu i en tale har sat en tyk streg under.
Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, siger, at meldingen fra Rusland betyder, at de næste døgn kommer til at blive højdramatiske:
»Handsken er kastet af Ruslands præsident Putin i den økonomiske krig og gaskrisen mellem Rusland og EU. Meddelelsen om at stoppe aktive gaskontrakter, hvis køberne ikke accepterer kravet om betaling i rubler, er både en direkte provokation og i strid med de indgåede gaskontrakter – også dem, danske Ørsted har indgået med Gazprom. Risikoen for, at gassen holder op med at flyde mellem Europa og Rusland, er vokset markant torsdag.«
Rusland har torsdag gjort det klart overfor Europa, at så længe Gazprombank ikke er underlagt sanktioner, og betalingerne for gassen sker i rubler og går ind på Gazproms konto i banken, så vil gassen blive ved med at flyde.
»Man skal læse det med småt. Der er en mulighed for, at der er gemt små finurligheder i Putins tale. Kravet om betaling i rubler kan reelt være rettet mod Gazprom, som bliver aktøren, der i praksis skal aflevere rubler i den russiske centralbank eller russiske Gazprombank, som er den, der udfører transaktionerne,« siger erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen:
»På den måde kan eksempelvis Ørsted og de øvrige europæiske gaskøbere stadig formelt betale i euro, men de skal så veksles til rubler med det samme. Det er blandt den helt fine teknik i signalet fra Rusland, som nu skal frem i lyset. Her mangler klarhed om en række detaljer,« siger han.
Putins og Ruslands melding har torsdag fået effekt på de europæiske naturgaspriser, som er steget med knap fire procent ifølge det europæiske indeks. Men hvordan det kommer til at påvirke naturgaspriserne på længere sigt er fortsat uklart.
»Markederne er stadig præget af nervøsitet. Rublen er styrket markant i den seneste uge og er nu næsten på samme niveau, som før krisen startede. Gazprombank er netop en af de to store russiske banker, som endnu ikke er lukket ude af det globale betalingssystem SWIFT,« siger Thomas Bernt Henriksen.
»Det næste led i Europas sanktioner mod Rusland kunne være at lade Gazprombank omfatte af sanktioner. Man kan argumentere for, at effekten af mulig gensidig gasembargo er usikker, når det gælder gasprisen. Hvis Europa holder op med at købe, vil efterspørgslen selvsagt falde, hvilket er en illustration af, at man skal være varsom med at forudse den præcise effekt på både rublen og gasprisen af en optrapning af gaskrisen,« siger han.
