Amerikanske senatorer gav farmabosser tørt på – men fik ingen løfter om billigere medicin

Syv topchefer fra verdens bedst indtjenende farmaselskaber måtte lægge øre til, at deres prissætning af medicin er »moralsk frastødende«, men selv om de var positive over for visse ændringer, slog de bak, da talen faldt på egentlige prisnedsættelser.

AbbVie-boss
Richard A. Gonzales, topchef i amerikanske AbbVie, blev ristet over ilden i tirsdagens høring om medicinpriser i USA. En amerikansk senator sammenlignede AbbVies patentstrategi for det milliardsælgende gigtmiddel Humira med det hobbitagtige væsen Gollum fra Ringenes Herre. Gollum kæmpede for at beholde Herskerringen, fordi den forlængede hans liv unaturligt længe, det samme gør AbbVie angiveligt med et net af flere end 130 patenter knyttet til Humira. Fold sammen
Læs mere
Foto: Win McNamee/AFP/Ritzau Scanpix

Alt foregik høftligt og respektfuldt, men de syv topchefer fra nogle af verdens bedst indtjenende farmaselskaber kæmpede med næb og kløer mod ønsket om initiativer, som for alvor kan reducere prisen på medicin i USA.

Det står klart efter tirsdagens høring om de høje medicinpriser i det amerikanske senat.

At dømme efter senatorernes bemærkninger får medicinalindustriens topchefer da også brug for en god portion stædighed, hvis de skal blive ved med at modstå det politiske pres for lavere priser, som er blevet bygget op gennem de senere år og er kulmineret under præsident Donald Trump, der har sagt, at medicinalproducenter »slipper afsted med mord«, og som har gjort nedsættelse af medicinudgifterne for de amerikanske forbrugere til én af sine topprioriteter.

På høringen var der enighed på tværs af partiskel om, at der skal ske noget. Senatorerne kaldte ifølge nyhedsbureauet Reuters praksis omkring medicinpriserne »moralsk frastødende« og gjorde det klart for de syv farmatopchefer, som var indkaldt til høringen, at de ikke ønskede at høre dem give andre skylden for de høje priser.

»Medicinalproducenter opfører sig, som om patienter og skattebetalere er oplåste pengeautomater fulde af kontanter, som kan trækkes ud, og deres aktionærer er de kunder, de værdsætter over alt andet,« lød det ifølge Reuters fra senator Ron Wyden, Demokraternes ledende medlem af senatets finanskomité.

Novo Nordisks største konkurrent, franske Sanofi, var repræsenteret ved topchef Olivier Brandicourt, men det var ikke den franske topchef og insulinpriserne, der havde senatorernes største bevågenhed.

Ron Wyden, medlem af det amerikanske Senat for Demokraterne

»Medicinalproducenter opfører sig som om patienter og skattebetalere er oplåste pengeautomater fulde af kontanter, som kan trækkes ud«


Opmærksomhed havde amerikanske AbbVie og topchef Richard Gonzalez derimod ifølge Reuters. AbbVie står bag verdens bedst sælgende lægemiddel, gigtmidlet Humira. Humira, der er beskyttet mod kopiering med et net af mere end 130 patenter, har i dag en listepris på 400.000 kroner for et års forbrug i USA. Det er næsten en fordobling siden 2014. Sidste år rundede salget af Humira 130 mia. kroner på verdensplan, og topchefens bonus er i et vist omfang direkte afhængig af, hvordan salget går.

Som Gollums kamp for at beholde Herskerringen

Flere senatorer mente blandt andet, at det er nødvendigt at ændre på patentreglerne, så en virksomhed ikke i én uendelighed kan blive ved med at holde billigere biologiske kopier ude af markedet.

Senator Ron Wyden gik endda ifølge Bloomberg så vidt som til at sammenligne AbbVies patentstrategi for Humira med det hobbitagtige væsen Gollum fra romanen Ringenes Herre. Gollum kæmpede for at beholde Herskerringen, fordi den forlængede hans liv unaturligt længe.

Under den næsten tre en halv timer lange høring udtrykte farmatopcheferne ifølge Wall Street Journal ved flere lejligheder støtte til skridt, der kan mindske patienternes høje udgifter til medicin, herunder f.eks. Trumps plan om at stække de såkaldte pharmacy benefit managers', PBM, magt. I dag betaler medicinalselskaberne store rabatter til PBMerne, som forhandler medicinalpriser med de forskellige offentlige ordninger, der helt eller delvist betaler medicin for f.eks. ældre. PBMerne tjener penge ved at beholde en del af den rabat, som medicinalselskaberne giver.

AbbVie-topchef Gonzales bakkede sammen med de andre topchefer op om den idé.

»Der er mere, vi kan gøre for at hjælpe patienterne, så de får råd til deres medicin, men vi er nødt til at fjerne nogle af de barrierer, som blokerer for det,« sagde Gonzalez ifølge Wall Street Journal.

Fra kampberedt til forstående

Bloombergs kommentator inden for medicinal- og biotekindustrien, Max Nisen, er dog ikke imponeret af medicinalchefernes indrømmelser.

Han noterer, at høringen markerer et skrift i industriens ellers så kampberedte stil, og at det afspejler øget pres fra politikerne, som står sammen på tværs af partiskel.

»Men den bløde tone er svær at stole på. Gruppen (af topchefer, red.) fortsatte med at falde tilbage på gamle argumenter, som støtter status quo, og støttede først og fremmest mindre og fjerntliggende ændringer og tilbød meget lidt, når det kom til konkrete detaljer og eksplicitte forpligtelser. Det er utilstrækkeligt i en situation, hvor patienter i verdens rigeste land rationerer medicin, fordi de ikke har råd til det,« skriver Max Nisen i sin kommentar.

Han hæfter sig ved, at en stækkelse af PBMernes rolle ikke som sådan kommer til at koste medicinalvirksomhederne noget på prisen. Måske kan de endda tjene på det, hvis de formår at forhandle sig til at beholde en del af de rabatter, de i dag giver.

Og han hæfter sig også ved, at flere af farmatopcheferne sagde, at en egentlig sænkelse af listeprisen må vente på, at reformer bliver udvidet til det store private medicinmarked i USA, noget der formentlig ikke kommer til at ske i mange år frem.

Gammelkendte argumenter

Samtidig stod topchefpanelet tæt sammen, så snart snakken faldt på indgreb, der vil reducere listeprisen på medicin betydeligt – f.eks. at give Medicare større forhandlingskraft. Og når topcheferne blev presset, faldt de tilbage på de gammelkendte argumenter om, at de har brug for indtjeningen på det amerikanske marked, hvis de skal kunne blive ved med at udvikle nye, banebrydende medicinske behandlinger.

»Industrien viste sit venlige ansigt i dag, hvilket giver mening i et miljø, hvor selv traditionelt venlige republikanske politikere stillede spørgsmål. Men den manglende vilje til at overveje reelle ændringer kommer til at koste industrien på langt sigt,« konkluderer Bloombergs kommentator.

Herhjemme har Novo Nordisk, som ikke var inviteret til høringen, men dog er blevet bedt om at svare på nogle spørgsmål om medicinpriserne fra de amerikanske politikere, også lagt ansigtet i forstående folder. Det fremgår af et interview med Berlingske, som Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har givet.