Den Europæiske Centralbank (ECB) er for sent ude og bør vise mere handlekraft for at stimulere væksten i eurolandene med opkøb af obligationer. EUs budgetregler er også alt for stramme, og så er gælden faretruende høj hos danske husholdninger. Meget skal i det hele taget gøres bedre, hvis Europa skal på fode og undgå en længere årrække med lav vækst og tårnhøj arbejdsløshed.
Det er den indflydelsesrige cheføkonom hos Citibank, Willem Buiter, der fremhæver dette. Han er tidligere professor ved London School of Economics og forfatter til en lang række bøger og videnskabelige artikler i fø-rende økonomiske tidsskrifter. Den respekterede økonom, som i disse dage besøger København, siger, at der er nærmest desperat brug for mere forbrug og flere investeringer i Europa.
»Derfor bør både finanspolitikken og pengepolitikken lempes betydeligt. ECB bør ikke nøjes med at øge sin balance med 1.000 milliarder euro, som annonceret. Der er brug for 2.000 eller 3.000 milliarder euro af kvantitative lempelser. Købte ECB statsobligationer op i stor stil, ville det blive muligt for en lang række lande i Sydeuropa at lempe deres finanspolitik, uden at renten steg, så der igen kom mere gang i væksten,« siger Willem Buiter.
De statsobligationer, som ECB køber op, burde ECB efter Willem Buiters opfattelse beholde i årtier frem, eller nærmest for evigt, så der reelt bliver tale om en slags gældssanering.
ECB er en katastrofe
Kvantitative lempelser i stort omfang vil pressen euroen ned i værdi og øge prisen på boliger, aktier og andre aktiver, fremhæver Willem Buiter. Hvis det giver anledning til bekymring i eksempelvis Tyskland, så kan de begrænse afgangen til boliglån, øge skatten på fast ejendom eller andet, som trækker i modsat retning.
Willem Buiter kalder det direkte for »en katastrofe«, at de 18 eurolande har en centralbank, der reelt styres af Bundesbank, og som ikke tager hensyn til alle eurolandene.
»ECB har svigtet sit mandat om at holde inflationen tæt ved to procent, eftersom priserne i det seneste år kun er steget med 0,3 procent,« siger han.
Inflationen rasler tilmed ned i en sådan grad, at deflation med direkte faldende priser truer forude. Flere lande i Sydeuropa har allerede nu deflation.
Det er dog godt, at præsidenten for ECB, Mario Draghi, har slået fast, at kommende beslutninger om opkøb af statsobligationer ikke vil kræve enstemmighed i Styrelsesrådet og derfor ikke kan blokeres af Tyskland, Finland eller Holland.
Ud over en mere lempelig økonomisk politik, efterlyser Willem Buiter også reformer i Italien, Frankrig og endda også i Tyskland, som gør økonomien mere smidig og øger udbuddet af blandt andet arbejdskraft.
Endelig er der også behov for at tilføre de europæiske banker betydeligt mere kapital. Willem Buiter betegner ECBs seneste stress-test af de europæiske banker for »en joke,« efter der her kun blev peget på, at bankerne har brug for at øge deres kapital med, hvad der svarer til 1/300-del af det samlede udlån.
Bankerne mangler penge
»Bankerne har brug for meget mere kapital, hvis de skal øge deres udlån. Flere store banker – også i Tyskland og Frankrig – er stærkt underkapitaliserede. Det udgør ingen bremse på væksten lige nu, fordi der slet ikke er efterspørgsel på lån i særligt stort omfang. Men det vil det blive, når væksten kommer.«
Herhjemme er det største problem, at husholdningernes gæld er alt for stor og oppe i nærheden af 300 procent af de disponible indkomster. De fleste danskere har også så store aktiver i form af pensions- og boligformuer, men det er ikke likvide aktiver, der kan benyttes, hvis renten skulle stige.
»Man burde derfor gøre det muligt at lade folk hæve deres pensioner og bruge dem til at nedbringe boliggælden med. På den måde ville de danske husholdninger bliver mindre følsomme over for kommende udsving i renten og boligpriserne.«
USA er et af de store lyspunkter i verdensøkonomien, fremhæver Willem Buiter, hvorfor USA sandsynligvis begynder at sætte renten op ved udgangen af næste år.»Men USA er ikke længere den økonomiske elefant som tidligere. Samtidig er USA en relativt lukket økonomi, så det er begrænset, hvor meget gavn Europa får af den udvikling.«
Bliver tiderne ikke bedre i Europa, kan samarbejdet om euroen styrte sammen, fordi euroskeptiske partier så vil vinde stort frem i mange lande, også i Tyskland, sådan som der allerede er klare tendenser på, lyder det advarende fra Willem Buiter.