Amerikansk multinationalt selskab fanget i skattefælde

De amerikanske myndigheder har fundet et hul i det multinationale selskab Caterpillars regnskaber. Der er angiveligt tale om skattesvindel for milliarder.

Foto: FRANK POLICH. Arkivfoto. De amerikanske myndigheder har fundet et hul i det multinationale selskab Caterpillars regnskaber. Der er angiveligt tale om skattesvindel for milliarder. 
Læs mere
Fold sammen

De amerikanske myndigheder har fundet et hul i det multinationale selskab Caterpillars regnskaber. Der er angiveligt tale om skattesvindel for milliarder.

Det skriver The New York Times.

Efter flere års søgen har de amerikanske myndigheder opdaget mistænkelige sager i Caterpillars oversøiske aktiviteter. Det beskriver en ny rapport, som er bestilt af regeringen, der anklager maskinproducenten for skattesvindel.

»Jeg tror, at selskabets brud på reglerne var bevidste og gjort primært med en intention at opretholde en højere aktiekurs. Disse handlinger er nærmere bedrageriske end tegn på forsømmelse«, siger Leslie A. Robinson, medforfatter til rapporten, som The New York Times har fået aktindsigt i.

Caterpillar er endnu ikke blevet sigtet.

Rapporten, der ikke er blevet offentliggjort endnu, afslører, hvordan Caterpillar har tjent milliarder på offshore datterselskaber, hvormed selskabet har undgået at betale indkomstskat.

Caterpillar har ikke fået lov til at læse rapporten, men har ifølge en talsperson, der er bekendt med sagen, altid samarbejdet med myndighederne, når selskabet har været i søgelyset.