Amerikansk mediegigant dropper budkrig med Disney - vil have Sky i stedet

Foto: Mike Blake.
Læs mere
Fold sammen

Comcast har droppet kampen om at overtage 21st Century Fox og overgiver sig dermed i kampen mod Walt Disney. Comcast vil nu rette sit fokus mod den britiske tv-kæmpe Sky.

Det skriver Bloomberg News.

Beslutningen giver fri adgang til, at Walt Disney kan overtage Fox med selskabets bud på 71,3 mia. dollar. Buddet indeholder også, at Disney overtager 39 pct. af aktierne i Sky.

Comcast har budt omkring 25 mia. dollar for den britiske tv-kæmpe inklusive de aktier, som Fox ejer. Det er dog stadig uklart, om Disney er klar på at deltage i det.

Comcast har inden, at de droppede buddet, fået presset prisen på Fox op, da selskabet lå i budkrig med Disney, der tidligere fik accepteret sit 71,3 mia. dollar bud af de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Investorerne ser ud til at glæde sig over nyheden, da Comcast-aktien stiger 3,4 pct. efter kort tids handel i USA, mens Disney-aktien stiger 0,6 pct. Fox-aktien bakker dog 1,7 pct. efter kort tids handel.

/ritzau/FINANS