Amerikansk forsvarsproducent skuffer

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB

Den amerikanske producent af forsvarsudstyr Lockheed Martin, der blandt andet producerer de F35-jagerflyet, som kan blive Danmarks næste jagerfly, venter, at omsætningen i regnskabsåret 2016 vil lande på mellem 49,5 mia. dollar og 51,0 mia. dollar og overskuddet per aktie vil blive på 11,45 dollar-11,75 dollar. Analytikerne så et overskud på 12,25 dollar ifølge Bloomberg News.

Indtjeningen var i fjerde kvartal på 3,01 dollar per aktie mod ventet 2,94 dollar. Resultatet blev hentet med baggrund i en omsætning på 12,9 mia. dollar mod ventet 12,4 mia. dollar.

Lockheed har også meldt, at man vil udskille selskabets it-forretning og sammenlægge den med ligeledes amerikanske Leidos forretning. Sammenlægningen vil ifølge Bloomberg News give Lockheed 1,8 mia. dollar, som selskabet vil anvende til at betale gæld, udbytte og eventuelt aktietilbagekøb med.

Efter et fald mandag på 0,5 pct. ligger aktierne i selskabet i formarkedet nede med 2,8 pct. i 211,01 dollar.

/ritzau/FINANS