Amerikanernes sygeforsikringer til debat

Vælgerne i USA er faktisk også bekymrede for standarden i sundhedssystemet – på hver sin måde.

Republikanske politikere er stadig imod ObamaCare, men flere af deres vælgere er ikke interesserede i at afskaffe ordningen. Arkivfoto: Jim Young /Reuters Fold sammen
Læs mere

Man hører det efterhånden sjældent. Men amerikanerne er på det seneste faktisk blevet betydeligt mere bekymrede for fremtiden for deres sundhedssystem, efter at præsident Barack Obama for et år siden gennemførte en meget omstridt reform af hele sundhedsforsikringsområdet, der er blevet døbt ObamaCare. Men demokraterne og republikanerne er ikke bekymrede for det samme.

Flere af de store amerikanske aviser har den seneste tid haft en minutiøs gennemgang af det amerikanske sundhedssystem. Og selv om standarden er høj, hvis man har den rigtige forsikring, har det chokeret de fleste, at medicinpriserne er så gigantiske, som de rent faktisk er, og at der stort set ikke forhandles med medicinalselskaberne for at sænke priserne, som det sker i Europa og især i Skandinavien. Amerikanerne betaler prisen for europæernes sundhed, lyder det i artiklerne, som er landet på amerikanernes bord midt i en valgkamp.

I forgårs fulgte jeg den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton på hendes valgturné rundt i Iowa. Hun høstede enorme bifald fra sine tilhængere, når hun med fast stemme sagde, at hvis hun bliver præsident, vil hun bygge videre på Obamas sygeforsikringsreform. Hendes partikollega Bernie Sanders ønsker også at bevare amerikanernes muligheder for at få en sygeforsikring uanset forudgående sygdom, mens en republikansk præsident vil forsøge at skrue tiden tilbage til før ObamaCare blev indført.

Eller vil vedkommende det? Det er dét, der bekymrer amerikanerne, fordi rigtig mange af dem – også republikanske vælgere – har kunnet se en fordel i at få en sygeforsikring, også selv om man er født med en sygdom eller har fået en sygdom undervejs og skal have en ny forsikring. Det kunne man ikke under det gamle system. Bekymringen er der, efterhånden som det går op for vælgerne, at de fleste republikanske kandidater vil annullere ObamaCare, og at ingen af dem ønsker forhandlinger med medicinalindustrien om at få priserne ned, sådan som man gør det i Europa.

Men det bliver der langsomt stillet krav til, hvilket Hillary Clinton selvfølgelig har grebet. Hun har ikke alene meddelt, at der vil blive forhandlet – og forhandlet, indtil priserne er til at betale. Medicinalindustrien vil også få beskåret mulighederne for at trække udgifterne til at lave reklameindslag fra i skat. I stedet skal disse penge gå til mere forskning.

Der postes årligt milliarder ud på reklamer for diverse medicinske produkter, og Hillary Clinton har et slagnummer med at fortælle, at medicinalindustrien bruger flere penge på reklamer end på forskning. Det går rent ind hos vælgerne, som flokkes om hende netop på grund af, at de enten selv har en sygdom, eller en i familien er kronisk syg.

Efter Hillarys flammetale om sygeforsikringer, der er kommet for at blive, gik jeg ud og talte med de mennesker, der havde lyttet til hende. Jeg troede, at mange af dem var demokrater og havde været det hele deres voksne liv.

Men overraskende nok var et par stykker af dem, jeg talte med, republikanske vælgere, som under andre omstændigheder ville være mere bekymrede for, om deres politikere har ret i, at det her er den »værste og dyreste lovgivning«, der nogensinde er vedtaget. Intet mindre. For republikanerne siger, at det her vil komme til at koste så mange penge, at kvaliteten af behandlingerne vil falde dras­tisk.

Men disse republikanere var mere optagede af, om ObamaCare ville fortsætte, hvilket siger lidt om, at der er sat nogle tanker i gang hos amerikanerne, efter at sundhedssystemet har været igennem en større behandling i de store medier. Manglerne er blevet åbenbaret.

Amerikanerne har et kompliceret system på sundhedsområdet, og det hele virker uoverskueligt. Derfor tyer amerikanerne til det sikre, og på dette område virker det lige nu til at være Hillary Clinton.

For ingen af de republikanske kandidater giver vælgerne et alternativ. Fra den side lyder der kun kritik af det nuværende og meget lidt om, hvad de vil erstatte det med. Det er selvfølgelig ikke nok til at give Clinton en sejr. Men det er betydeligt tættere på den virkelighed, som folk lever i, end det, som andre politikere har som slagnummer.