Amerikanere over 50 har større gæld end tidligere

En opgørelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, viser, at amerikanere over 50 år drukner i gæld.

Boliglån og kreditkort gæld topper på listen over amerikanernes økonomiske hængepartier, der ser særlig store ud for den ældre generation. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIMOTHY A. CLARY

Eksempelvis har den gennemsnitlige amerikaner på 65 år 47 pct. mere gæld i 2016 sammenlignet med samme aldersgruppe i 2003.

Det skriver the Wall Street Journal.

Boliglån og kreditkort gæld topper på listen over amerikanernes økonomiske hængepartier, der ser særlig store ud for den ældre generation. Før finanskrisen var studiegæld blandt amerikanske pensionister uhørt, men i dag er det nærmere almindeligt.

- Der er sket et skifte i gældsstiftelse fra den yngre generation, som historisk set altid har haft sværere ved at tilbagebetale gæld, til pensionister, der hidtil har haft gæld i meget mindre omfang, siger økonom i den amerikanske centralbank i New York, Meta Brown, til the Wall Street Journal.

Alicia Munnell, der leder Boston Colleges Center for Pensionerings studier, er bekymret for udviklingen, da tendensen fremadrettet vil være præget af flere amerikanere uden faste pensionsplaner og begrænsede økonomiske resurser.