Alle tror, de er færdigudviklede

Mange virksomheder lider af det, videnskabsfolkene kalder »end of history illusion«, skriver Rasmus Ankersen. De undervurderer, hvor meget de kan og bør forandre sig for at forblive konkurrencedygtige.

Foto: Morten Stricker

Hvor meget har du forandret dig gennem de seneste 10 år?

Er du som de fleste, vil du ikke have problemer med at beskrive, hvor anderledes du var for 10 år siden. Du vil formentlig kunne genkende, at dine værdier, interesser og præferencer har forandret sig markant. Måske ville du endda sige: »Hvis jeg for 10 år siden bare vidste det, jeg ved i dag…«

Hvor meget vil du så forandre dig i de næste 10 år?

Er du igen som de fleste, vil du have svært ved at forestille dig, at du vil forandre dig lige så meget de næste 10 år, som du har gjort de foregående 10. Du har jo lært lektien fra dine tidligere erfaringer.

Dette fænomen kalder den amerikanske psykolog Dan Gilbert for »the end of history illusion«. I et eksperiment ledet af Dan Gilbert fik man mere end 19.000 mennesker til at udfylde et spørgeskema, hvor de blev bedt om at udtrykke deres værdier, interesser og præferencer for 10 år siden og i dag. Og herefter blev de bedt om at give et bud på, hvordan de ville være 10 år ude i fremtiden.

På den måde fik Gilbert og hans forskningshold en stærk indikation på, om for eksempel en 40-årig ser tilbage på sine seneste 10 år og beskriver større forandringer end en 30-årig, der kigger frem og forudser de forandringer, der vil ske i de kommende 10 år.

Resultaterne har vist sig ganske tankevækkende. Uanset om Dan Gilbert spurgte 18- eller 68-årige, var svaret det samme. Alle mente, at de havde forandret sig markant mere gennem de seneste 10 år, end de ville forandre sig de kommende 10 år.

Uanset hvilket alderstrin vi befinder os på, synes vi overbeviste om, at vi er den endelige version af os selv. Vi har lært lektien, nået toppen af vores udvikling, og det er minimalt, hvor meget mere vi vil forandre os.

Virkeligheden er dog, at uanset på hvilket alderstrin vi siger det, tager vi fejl. Som Dan Gilbert har udtrykt det: »Human beings are work in progress that mistakenly think they are finished.«

End of history illusionen synes at være bygget ind i den menneskelige natur. På mange områder undervurderer vi, hvor meget både vores egen lille verden og den store vide verden vil forandre sig.

For eksempel udtalte den anerkendte ingeniør Sextus Julius i romertiden de berømte ord: »Opfindelser nåede deres maksimum for længe siden, og jeg ser ingen håb om en yderligere udvikling.«

En af forklaringerne på, hvorfor vi undervurderer forbedringspotentialet og forandringshastigheden i fremtiden, er, at det kræver mere mental energi at forestille sig forandringer i fremtiden, end det gør at fremkalde forandringer i fortiden.

Og når vi har svært ved at forestille os noget, antager vi, at sandsynligheden for, at det sker, må være lille.

Som Lars Tvede skriver i sin fremragende bog »Det Kreative Samfund«:

»Der er noget i vores psyke, der altid får os til at tro, at udviklingen har nået sit slutpunkt netop nu. Vi kigger tilbage på fortiden og ser en endeløs og accelererende række af opfindelser. Men hvis vi skal forestille os fremtiden, ser vi ikke denne række fortsætte. For hvad er der tilbage at opfinde?«

Fordi virksomheder jo består af mennesker, er end of history illusionen naturligvis en trussel mod organisationers udvikling. Den sidste følelse enhver leder ønsker skal sætte sig i kulturen er følelsen af, at vi hat nået toppen.

Coca-Cola satte et nyt mål

Netop den følelsen var begyndt at sætte sig i Coca-Cola nogle år tilbage, da virksomheden havde vundet slaget mod Pepsi og sikret sig tæt på 50 procent markedsandel. Men ledelsen i Coca Cola var visionær og turde udfordre successen ved at spørge:

»50 procent markedsandel i læskedrik-segmentet er flot, men konkurrerer vi overhovedet i det segment? Hvad nu, hvis vi i stedet konkurrerer i segmentet for al væske, der hældes ind i den menneskelige krop? I det tilfælde er vores markedsandel måske kun fem procent, og så er vi pludselig en lille entreprenør igen, der skal ud og angribe.«

Det var præcis dette skift i opfattelsen af af sig selv, der inspirerede Coca-Cola til at forandre sig, gå ind i nye markeder og blandt andet begynde at producere vand. I dag er Coca-Cola et af verdens største brands for filtreret vand.

For at bekæmpe end of history illusionen skal ledere turde omdefinere deres marked og den slagmark, de kæmper på. De skal turde at få sig selv til at ligne en begynder.

Rasmus Ankersen er bestsellerforfatter til fem ledelsesbøger og stifter af den London-baserede statistikvirksomhed 21st Club. Han er desuden bestyrelsesformand i FC Midtjylland og holder foredrag i hele verden om, hvordan virksomheder kan skabe mere sult efter toppræstationer.