Et faldende folketal og en aldrende befolkning vil presse den grønlandske økonomi i fremtiden.

Det skriver Nationalbanken i en analyse af den grønlandske økonomi.

- Robustheden af de offentlige finanser er udfordret af den demografiske udvikling, hvor der er udsigt til fald i folketallet, flere ældre og en faldende arbejdsstyrke, skriver Nationalbanken.

- Det indebærer blandt andet øget pres på udgifter til sundhed og ældreområdet.

Ved indgangen til 2026 er der i Grønland godt 38.000 personer mellem 18 og 66 år. Det antal forventes at ligge på knap 31.000 i 2050.

Det svarer til et fald på næsten 20 procent.

Der er allerede på nuværende tidspunkt sket en opbremsning i væksten i den grønlandske økonomi.

Bruttonationalproduktet (bnp) steg med 0,8 procent i 2024 og 0,2 procent i 2025.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands - eller en regions - økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Opbremsningen i væksten er blandt andet resultatet af, at udbygningen af landets infrastruktur i form af lufthavne er ved at blive afsluttet.

Derudover har man ikke startet nye, store projekter inden for energiforsyning endnu, påpeger Nationalbanken.

Landets offentlige finanser er i øvrigt blevet "overraskende kraftigt forværret" sidste år.

- Likviditeten i landskassen faldt til et kritisk lavt niveau i andet halvår. Som konsekvens indeholder finansloven for 2026 nødvendige finanspolitiske opstramninger, konkluderes det i analysen.

Grønland har nogle budgetrammer, landet skal overholde, og de er ifølge Nationalbanken blevet udnyttet til tæt på grænsen i flere år.

Det betyder, at landet reelt ingen buffer har haft til at håndtere en forværring i de offentlige finanser i 2025.

- Likviditeten i landskassen faldt under det niveau, der vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne håndtere større udsving i indtægter og udgifter uden at skulle optage lån, lyder det.

/ritzau/