Aktieoptimisme med forbehold

At forudsige fremtiden er og bliver en umulig kunstart. Det mest sikre er, at USAs økonomi fortsat vil slå takten på verdensmarkedet. Den kommende uge byder på nøgletal og rentemøde i ECB.

Aktiekalender

Optimismen er i top på aktiemarkedet her ved starten af det nye år. Eksperter på stribe forudser et godt aktieår. Det er især mod øst, at der skulle være gevinster at hente, altså i Østeuropa, Asien og Japan. Men også herhjemme og i det øvrige Norden skulle udsigterne være gode for aktierne, der ser billige ud.

Derimod er de amerikanske aktier udråbt til at være dyre, ligesom frygt for nye store fald i dollarkursen hurtigt kan tage pynten af selv store amerikanske kursstigninger. Også obligationerne er i unåde. Der er forventninger om, at renten stiger, og at kurserne derfor falder. Måske ikke lige med det samme i det nye år, men hen over året.

Alle disse forudsigelser bygger på en forventning om, at det økonomiske opsving spreder sig fra USA til Europa, mens Asien og Østeuropa fortsætter mere selvkørende oppe i deres høje gear.

Det vil muligvis ske. Det er i hvert fald, hvad alle såkaldte eksperter siger vil ske.

Bygger på en boble
Men det er værd at lægge mærke til, at der er blevet dømt »økonomisk opsving« i årevis, uden der er sket ret meget. Faktisk er løfterne om bedre tider blevet udskudt og udskudt, kvartal efter kvartal, år efter år, lige siden USA tabte pusten for nu tre til fire år siden.

Nok er farten sat en del op i USA på det sidste, og nok er det valgår, hvor alle sejl skal sættes til for at få præsident Bush genvalgt. Men på mange måder minder USAs situation om den danske i midtfirserne - lige før kartoffelkuren blev vedtaget, og dansk økonomi blev sendt ud på syv års ørkenvandring. Amerikanerne bruger for mange penge, sparer for lidt op og lever umådeholdent over evne.

Det skal der rettes op på før eller siden. Så måske kommer der et opsving af svær kaliber i 2004 i USA. Men det bygger på et skrøbeligt fundament. Amerikanerne har faktisk brug for at spænde livremmen ind - ikke ud.

Kan aktiemarkederne i Europa og Asien så ikke rykke alene, uden USA? Det er der blevet snakket om i mange år. Men USA har beholdt sin rolle som taktstok for verdens børser, simpelthen fordi det amerikanske aktiemarked og økonomien er så gigantisk. Europa døjer også med store økonomiske problemer, der viser sig i form af både høj ledighed, store budgetunderskud og den slags dårligdomme. Ligesom EU-landene set over en længere tidshorisont så absolut ikke har imponeret med økonomisk vækst. EU-området er faktisk mere et stagnationsområde end et vækstområde, fordi de økonomiske stukturer er for stive, skatterne for høje, den sociale sikring for god og så videre.

Der mangler noget dynamik, og den slags er den rene gift for væksten, virksomhederne og dermed aktiekurserne.

Men Danmark da... kan vi så ikke alene levere de kurshop, alle drømmer om?

Måske på kort sigt, men at Danmark eller Norden i mange år skulle kunne gå enegang og klare sig bedre end de lande, der omgiver os, er en drøm, som ikke kan realiseres for en lille, åben økonomi som den danske.

Så nok er optimismen i top, og nok lover mange store gevinster i det nye år ud fra (næsten) sikre prognoser og mange kloge ord.

Men det er lige så let at argumentere for, at kurserne skal ned, som at de skal op. Så det vigtigste budskab for 2004 er nok, at det gælder om at passe på. Markedet er farligt nærmest som aldrig før.

I den kommende uge vil der ud over en række nøgletal også komme en rentemelding fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England. Det sker torsdag eftermiddag. Efter al sandsynlighed ændres renten ikke, men kommentarerne vil give det første fingerpeg om, hvad der måske kommer til at ske senere på året.

Og ikke mindst, om ECB vil gøre noget ved den fortsatte svækkelse af dollaren, som af sig selv vil kunne dræbe enhver udsigt til højere danske aktiekurser i det nye år, hvis den fortsætter ned - måske endda under fire kroner.