Aktieløn i skammekrogen i dansk erhvervsliv

Læs mere
Fold sammen
Trods en generel positiv værdiudvikling i danske virksomheder i 2004, er brugen af aktieoptioner gået i stå i dansk erhvervsliv. En undersøgelse foretaget af Instituttet for Opinionsanalyse viser, at færre ledere tilbydes optioner i 2004 sammenlignet med 2001. Eksperter og organisationer bekræfter tendensen.

- Nyhedens interesse har fortaget sig, og der er ikke mere den samme fokusering på aktieaflønning som tidligere, siger arbejdsmarkedschef Kim Møller Laursen, Ledernes Hovedorganisation.

Samme melding lyder fra Dansk Industri. Det er internationale erhvervsskandaler og mangel på dokumenterbare effekter, der har medvirket til, at der både hos ledere og selskaber har udviklet sig en stigende skepsis mod aflønning via aktieoptioner og warrants. I 2001 vurderede næsten hver femte topleder, rettere 19 pct., at aktieoptioner og warrants ville sprede sig med eksplosionshast og inden 2005 ville dominere i lønningsposen hos landets direktører, viser undersøgelsen fra Instituttet for Opinionsanalyse. Udviklingen er dog langt fra gået som forventet, og i dag er det, ifølge seneste lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation kun 7,5 pct. af alle ansatte ledere, der har en lønaftale, hvor aktieoptioner er en del af den samlede løn. Sidste år var det 7,6 pct.

- Hvor vi for nogle år siden så en eufori omkring aktieoptioner, som fik mange til at prøve muligheden af, så ser vi nu noget, der ligner det modsatte. Der er skabt en negativ stemning og tvivl om, hvorvidt de optionsordninger, man har indført skaber den ønskede effekt, og derfor er der mange selskaber, der i øjeblikket har taget aktieoptionerne op til overvejelse, siger ekspert i aktieaflønning, lektor Ken Bechmann, Copenhagen Business School.

Belønning uden indsats

Det er særligt de mindre selskaber, der har trukket følehornene til sig, fordi administrationen er for dyr og for kompliceret, men også børsnoterede selskaber er forsigtige. I 2001 var der således 107 selskaber, der benyttede sig af aktieoptioner, mens de seneste tal fra sidste år viser, at det er faldet til 85.

- Man er i øjeblikket flere steder i gang med at tilpasse optionsordningerne, så de belønner mere direkte på den enkeltes præstationer, siger Ken Bechmann.

Tidligere har der været eksempler på optioner, hvor den enkelte leder er blevet belønnet for en fremgang, der primært skyldes en generel markedsudvikling, og dermed bliver direktøren belønnet for en udvikling, som ville være sket uanset.

Hos Ledernes Hovedorganisation bekræfter man udviklingen og vurderer, at brugen af aktieoptioner er kulmineret. Lederne fokuserer i stigende grad på, at en større andel af den samlede løn er fast, lyder vurderingen.

- Jeg tror, at man har nået et naturligt leje for udbredelsen af aktieoptioner. For de højest lønnede vil der dog fortsat være en stor del af lønnen, der er baseret på optioner, siger afdelingsleder Kim Møller Laursen, der forventer, at der fortsat vil være opmærksomhed omkring resultatafhængig aflønning.

Det er stadig primært børsnoterede selskaber, der benytter sig af aktieaflønning. Af de ikke-børsnoterede er det fortrinsvis likviditetspressede virksomheder, der tilbyder aktieoptioner for at tiltrække de bedste kandidater. Her er der således ikke midler til at tilbyde en fast høj løn, og så må man lokke med andre midler.

Helt i tråd med Nørby-udvalgets anbefalinger, så er aktieoptioner helt på vej ud af bestyrelseshonoraret, vurderer Ken Bechmann. Til gengæld er medarbejderaktier i fremgang.