Det er en kæmpenyhed, at det før deadline er lykkes for Dansk Industri (DI) og CO-Industri at lande en overenskomst for de cirka 230.000 ansatte i industrien og dermed reelt for hele den private sektor. Drama, møder i Forligsinstitutionen og alt det andet, som kan omgive et rigtigt overenskomstdrama er – foreløbig – afblæst.
2023 lignede ellers året, hvor der skulle være storkonflikt, fordi det ville være helt umuligt for arbejdsgiverne, som nervøst skeler til økonomien og væksten, at blive enige med lønmodtagerne, som nervøst skeler til tabet af flere års realløn i 2022.
Der er naturligvis vigtige forbehold.
Et er, at Dansk Metals formand Claus Jensen, CO-Industris hovedforhandler, kan blive enig med DI's hovedforhandler Lars Sandahl Sørensen. Aftalen skal også lige stemmes hjem i industrien, hvor forventningerne om penge på bordet er stor, og hvor opgøret med store bededag kan forstærke utilfredsheden og viljen til at stemme nej.
Omvendt er det også en opløftende historie. Industrien har en tradition for at vise ansvarlighed og at tage ansvar. Der har generelt været ro på det private arbejdsmarked siden konflikten for præcis 25 år siden, hvor Danmark blev ramt af storkonflikt.
På et pressemøde kl. 15.30 får vi detaljerne om den nye overenskomst. Her er det, du skal holde øje med:
1. Lønstigningerne
Reelt forhandles der to overenskomster, nemlig en normallønsoverenskomst for 3F-området, hvor der aftales bestemte lønsatser. Den anden er minimallønsområdet for de faglærte i Dansk Metal, hvor løndannelsen især sker decentralt.
Der skal i år gives penge centralt på begge overenskomster. Sker det via den såkaldte fritvalgslønkonto, hvor de ansatte kan vælge mellem løn eller frihed. Eller opfinder man et nyt begreb, hvor der er penge til de ansatte.
Man skal også være opmærksom på, om der fra arbejdsgivernes side gøres noget ekstra for at få virksomhederne til at give større lønstigninger decentralt. Det sidste er værd at holde øje med, for Dansk Metal har i flere år været utilfreds med de små lokale lønstigninger, som har betydet, at det især er lav inflation, som har reddet reallønnen, ikke flotte lønstigninger.
Mediet B.T. har søndag en oversigt, som økonomerne i Sydbank har lavet. Den viser, at lønnen skal stige med 4,5 procent årligt i overenskomstperioden for at genoprette reallønnen, hvis der indgås en treårig overenskomst. Bliver den kun etårig, så er regningen til arbejdsgiverne 8,7 procent for at genoprette reallønnen. Alene det argument taler for en flerårig overenskomst.
Måske de aftale lønstigninger på normallønsområdet er mindre end de 4,5 procent, fordi der skal være plads til de lokale lønforhandlinger. Det vil være en opsigtsvækkende indrømmelse, hvis Dansk Metals medlemmer får 4,5 procent centralt fra starten.
2. Aftalens længde
Det er et krav fra lønmodtagerne, at reallønnen genoprettes i overenskomstperioden. Det vil give meget høje lønstigninger, hvis det skal ske på et enkelt år. De fleste regner med en toårig eller treårig overenskomst.
3. Hold øje med det med småt
Med overenskomster skal man altid læse det med småt. Sommetider opfindes nye mere eller mindre indviklede konstruktioner, som skal få overenskomsten til at komme i hus. Er der også nye regler om ferie eller om uddannelse. Og denne gang ikke mindst, om parterne tager højde for en eventuel afskaffelse af store bededag.