Afstemning i spansk parlament afskediger premierminister

Foto: JAVIER LIZON. En afstemning om en mistillidsdagsorden i det spanske parlament er endt med et mistillidsvotum til den spanske konservative premierminister, Mariano Rajoy. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Læs mere
Fold sammen

En afstemning om en mistillidsdagsorden i det spanske parlament er endt med et mistillidsvotum til den spanske konservative premierminister, Mariano Rajoy. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed kan den spanske premierminister ikke fortsætte som regeringsleder.

Inden afstemningen erkendte premierministeren sit sandsynlige nederlag i afstemningen og ønskede den socialdemokratiske oppositionsleder, Pedro Sanchez, tillykke.

»Det er sandsynligt, at der er flertal for et mistillidsvotum, hvilket betyder, at Pedro Sanchez vil blive ny premierminister,« lød det.

»Det har været en ære at efterlade Spanien bedre, end jeg fandt det. Tak til alle jer spaniere og held og lykke.«

Afstemningen om en mistillidsdagsorden kommer, efter at en snes personer med tilknytning til Rajoys centrumhøjreparti, Folkepartiet (PP), er fundet skyldige i korruption. Rajoy har været ved magten i seks år.