Afrikas tid er kommet

Det rumler i maven på det afrikanske kontinent. Bevægelsen er sat i gang indefra af et voksende hav af ambitiøse afrikanske iværksættere. De skaber selv vækst og velstand på et kontinent, der i århundreder har været underlagt fremmede magters nåde. Nu tager de Afrikas skæbne i egne hænder.

Middelklassen i Afrika vokser og vokser. Her i Nairobi, Kenya. Fold sammen
Læs mere
Foto: SIMON MAINA

Det næsten runger, når Sipho Nkosis dybe stemme fylder rummet. En naturlig autoritet og stoisk ro følger den sydafrikanske erhvervsmand med de store grove ansigtstræk og det askegrå tætklippede hår.

Han er et af den slags mennesker, der kan tale, så det et øjeblik opleves, som om hans ord transformeres til endegyldig sandhed. Der nikkes per automatik, når Sipho Nkosi ser dig dybt ind i øjnene og med myndighed erklærer:

»Jeg tror i sandhed på, at dette er det rette tidspunkt for kontinentet. Det her er vores tid.«

Sipho Nkosis ord står ikke alene. Sydafrikanerens egen fortælling giver tesen tyngde. For han er en afrikansk iværksætter, der har kæmpet sig op fra det rene ingenting til i dag at stå i spidsen for et af kontinentets største kul- og mineselskaber.

Han personificerer som topchef for Exxaro med næsten 8.000 ansatte og en omsætning tæt på ni mia. kroner håbet om en bedre fremtid med flere muligheder for den enkelte afrikaner. Det er han bevidst om. Det gør ham stolt, at han har vist sin søn, at afrikanere ikke nødvendigvis er begrænset af hudfarve og af, hvor de er født. De kan få lov at drømme stort.

Iværksætterånden i Afrika driver kontinentet frem lige nu. Ud af nødvendighed bliver der skabt nye produkter og nye services, som skridt for skridt forbedrer levevilkårene for den enkelte afrikaner. Det er de faktorer, som får Sipho Nkosi til at tro på, at dette er afrikanernes øjeblik.

»Ser du historisk på det, kan du finde mange store opfindere og erhvervsfolk, der er født næsten samtidig. Hvorfor? Typisk fordi tiden har været rigtig. Det har været hårde tider, hvor de har skabt noget stort ud af ingenting,« forklarer han og henviser til den sidste halvdel af det 19. århundrede. Her fik verden opfindelser som telefonen, bilen, filmkameraet og dynamit. Det var også her, at store erhvervsmænd som John D. Rockefeller af asken fra den amerikanske borgerkrig skabte store erhvervsimperier.

Han peger også på Bill Gates og Steve Jobs, der er født blot få måneder efter hinanden og er blandt de it-pionerer, der skabte Silicon Valley i Californien i slutningen af 1970erne og op gennem 1980erne.

»Det siger mig, at vi nu er nået til et tidspunkt, hvor Afrikas iværksættere vil blomstre. Interessen for at udvikle Afrika har aldrig været større. Det er nu, det sker,« siger han.

Slap ud af fatttigdom

Sipho Nkosi har selv været en aktiv del af den udvikling og har gennem et halvt århundrede set Afrika bevæge sig frem mod de muligheder, der ifølge ham åbenbarer sig lige nu.

Han er opvokset i den lille mineby Vryheid i den nordøstlige del af Sydafrika. »Vryheid« er afrikaans for »frihed«. Men omringet af fattigdom var frihed vanskelig at få øje på i et raceopdelt samfund, hvor den sorte mands fremtid var indhyllet i håbløshed og begrænsninger.

Det lykkedes dog Sipho Nkosi som en af de få at slippe væk. Han fik sig en uddannelse og senere en praktikplads hos bilproducenten Ford i byen Port Elisabeth, før et amerikansk nødhjælpsprogram skaffede ham et stipendium til University of Massachusetts i USA, hvor han erhvervede sig en MBA.

Tilbage i Sydafrika i 1986 trådte han for første gang ind i mineindustrien med et job hos minegiganten Anglo American. Kul blev hans metier, hvor han de følgende to årtier gjorde karriere i en række store internationale selskaber, før han i 2001 sammen med en håndfuld partnere stiftede mineselskabet Eyesizwe. I 2006 fusionerede selskabet med Kumba Resources, og det nye selskab fik navnet Exxaro og blev Sydafrikas næststørste mineselskab med fokus på primært kul og jern.

Exxaro er et præcist billede på den vækst, som afrikanerne selv skaber. Når selskabet etablerer nye miner, bygges byer, nye veje og jernbaner rundt om i områder, der før var øde.

De byer fyldes med mennesker, der tjener penge. De køber mad og alle de forbrugsgoder, som man i den vestlige verden har adgang til.

Afrikas forbrugerrettede brancher ventes at vokse til i omegnen af 400 mia. dollar frem til 2020. 27 ud af de 54 afrikanske lande har allerede opnået middelindkomst-status, og med de nuværende vækstrater kan det tal nå op på omkring 40 i 2025.

Det er et kontinent i bevægelse. Drevet af stigende forbrug og et voldsomt efterslæb i infrastrukturen. 70 procent af verdens hurtigst voksende økonomier befinder sig lige nu i Afrika, og den samlede afrikanske økonomi er tredoblet siden år 2000.

Verdens bedste iværksætter

En af dem, der har fanget bølgen af muligheder udløst af den øgede velstand, er James Mwangi fra Kenya. Sidste år blev han kåret til verdens bedste iværksætter, da han løb med titlen som World Entrepreneur of The Year, der er en global konkurrence for vækstvirksomheder arrangeret af revi­sions- og konsulentkoncernen EY (tidligere Ernst & Young).

Han overtog i 2004 et teknisk insolvent boligselskab og forvandlede det til en bank, der med over otte millioner kunder i dag er Central- og Østafrikas største bank målt på kunder. Da han begyndte sin karriere i banksektoren for to årtier siden, havde kun fem procent af den kenyanske befolkning en bankkonto. I dag er andelen oppe på 70 procent.

En væsentlig faktor i den udvikling er den meget store udbredelse og avancerede brug af smartphones i denne del af Afrika. Afrikanerne bruger i vidt omfang mobiltelefonen til bankforretninger og som betalingsmiddel. Mobilnettet er flere steder i Afrika længder foran Europas.

Uafhængig medicinmand

Både Exxaro og Equity Bank Limited er eksempler på, at entreprenante afrikanere har taget brydergreb med brancher, som før var domineret af multinationale koncerner. Store udenlandske selskaber har præget den finansielle sektor. Ligesom det traditionelt har været udenlandske selskaber, der har hevet kul og mineraler op af den afrikanske undergrund

Det samme gælder for den branche, som Emmanuel Katongole fra Uganda har etableret sig i. Han er stifter og administrerende direktør for medicinalselskabet Quality Chemical Industries Ltd., der udvikler medicin til behandling af malaria samt AIDS/HIV.

For 15 år siden investerede han 5.000 dollar sammen med fem andre iværksættere i en virksomhed, der importerede medicin fra Indien. I dag producerer virksomheden selv medicin og er den eneste medicinalvirksomhed i Subsahara, der er certificeret af WHO. Målet er at gøre Afrika mindre afhængig af at importere vigtige produkter som medicin.

Emmanuel Katongole er på bølgelængde med Sipho Nkosi. Han mener også, at Afrikas tid er kommet, og den entreprenante medicinaldirektør er ligeledes bevidst om sin egen rolle i den udvikling. Han tror på, at Afrika har et betydeligt behov for iværksættere, der tager de første skridt mod succes og fremgang.

»De unge ser for første gang muligheder i Afrika, og det er muligheder, der lige nu kan give større afkast end andre steder i verden. Der er stadig barrierer, men det kan lade sig gøre. Det kræver beslutsomhed, dedika­tion og disciplin samtidig med, at vi i Afrika skal gøre forretning som i resten af verden. Det er ikke nok bare at skabe en forretning, der kan brødføde sig selv og ens familie og så stoppe der. Vi skal tænke større, og det er ved at ske nu,« forklarer Emmanuel Katongole.

I en tid, hvor der kigges langt efter positive vækstrater i resten af verden, burde udviklingen i Afrika være interessant for investorer. Selv om pilene peger i den rigtige retning, lader investeringerne i afrikanske iværksættere stadig meget tilbage at ønske, vurderer Michelle Essome. Hun er direktør for AVCA (African Venture Capital Association) – en interesseorganisation, der har til formål at fremme og udvikle venturefonde og kapitalfondes investeringer i Afrika.

Både den økonomiske krise og en gennemgående opfattelse af, at Afrika er et risikofyldt marked, hæmmer de udenlandske investeringer.

»Det er stadig meget snak. Og det er sådan set godt, at der er interesse, og at folk sætter sig ind i, hvad Afrika kan tilbyde. Men det har endnu ikke transformeret sig til meget store investeringer. Der er stadig meget grundløs frygt og mange misforståelser. Jeg kan kun opfordre folk til at komme til Afrika og se, hvad der foregår. For jeg garanterer, at hvis du tror, at du ved, hvad Afrika er, så tager du helt sikkert fejl,« forklarer hun.

Det er primært kapitalfonde, der opererer i Afrika. Indtil nu har udenlandske investeringer i afrikansk erhvervsliv mest været rettet mod modne og etablerede virksomheder med et koncept typisk rettet mod det stigende antal forbrugere.

Risiko er en mulighed

Den amerikanske kapitalfond ECP Emerging Capital Partners med kontorer i syv afrikanske lande har gennem årene investeret i 50 afrikanske virksomheder, der understøtter i omegnen af 50.000 arbejdspladser.

»For den erfarne investor kan risiko også udgøre en mulighed. Afrika har en antaget risiko, der er højere end den reelle risiko, hvilket resulterer i mindre konkurrence og mere attraktiv værdiansættelse for investorer,« forklarer direktør Carolyn Campbell fra kapitalfonden ECP.

Fonden har rejst 11 mia. kroner til investeringer i det afrikanske kontinent, og den er særligt interesseret i sektorer rettet mod forbrugere samt finansiel service.

»Historien om den voksende afrikanske middelklasse er bemærkelsesværdig. 43 procent af Nigerias befolkning er under 14 år. Vi forventer en enorm vækst i forbruget baseret på den demografi, og vores seneste investering i Nairobi Java House – Ke­nyas førende café-kæde – er et fremragende eksempel på det. Vi er også meget opmærksomme på teleindustrien og har investeret i IHS, der er leverandør af teleinfrastruktur,« forklarer hun.

ECP har også noteret sig, at der er grøde i det afrikanske iværksættermiljø, og har ambitioner om at gå ned i markedet med en ny fond, der fokuserer på yngre virksomheder med dertil hørende større risiko.

Det er der firkantet sagt to grunde til:

For det første bliver der i flere afrikanske lande nu sendt store mængder af institutionel kapital ud til underskoven af afrikanske virksomheder. De stadigt økonomisk stærkere og voksende pensionsselskaber begynder så småt at investere i lokale kapitalfonde. I Sydafrika betyder en lovændring, at den statslige investeringsfond nu kan lægge op til fem procent af den samlede kapital i investeringer i andre lande. Den forøgede mængde af den slags midler betyder, at udenlandske investorer kan dele risikoen med lokale aktører.

For det andet styrkes børserne som følge af den stadigt stærkere strøm af kapital, der nu flyder gennem systemet. Dermed stiger chancen for at få et fornuftigt afkast ud af investeringerne.

Afrikanske virksomhedsledere som Sipho Nkosi, Emmanuel Katongole og James Mwangi repræsenterer alle tre de muligheder, der nu viser sig på kontinentet. Både for afrikanerne selv og for de udenlandske virksomheder, der ønsker at tage del i det, som alle tre iværksættere mener, er Afrikas tid.

Køb adgang til månedens Berlingske Business Magasin i PDF-format her