Advokat: Ronald var advaret om muligt kopiproblem i Anne Black-sag

I næste uge mødes keramikeren Anne Black med Netto og firmaet Ronald, hvor Kenneth Plummer er direktør, i kopisag. Allerede inden den omdiskuterede keramik blev sat til salg, havde den været gennem juridisk vurdering.

Her ses de omdiskuterede produkter fra henholdsvis Ronald og Anne Black. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvornår er et produkt en kopi? Og hvad kan man tillade sig at have eneret til at lave? Det er et par af de spørgsmål, som i næste uge skal belyses i den mulige kopisag mellem Netto og deres leverandør Ronald og keramikeren Anne Black.

Berlingske har set en juridisk vurdering, som en rådgiver foretog for Ronald to måneder før, at man blandt Nettos spotvarer kunne købe en vase, en hængepotte og en lågkrukke, som senere er blevet beskyldt for at være kopier af Anne Blacks produkter.

Keramikeren Anne Black har stævnet modparten for tre mio. kroner for angiveligt at have kopieret og solgt produkter fra keramikerens eget sortiment samme forår.

Anne Blacks produkter blev dengang blandt andet solgt i designforretningen Bahne, der ligger flere steder i landet.

Foto: Thomas Lekfeldt.

Juridisk vurdering

I retsmaterialet til sagen i næste uge indgår en juridisk vurdering, der tilbage i 2016 – før salget af produkterne i Netto – vurderede de keramiske produkter, der ifølge Anne Blacks advokat, Johan Løje, er Anne Blacks produkter:

»Der er ingen tvivl om, at det er Anne Blacks produkter, der er tale om. Anne Blacks produkter blev på daværende tidspunkt markedsført i Bahne, og der fandtes ikke andet lignende i forretningen på det tidspunkt,« siger Johan Løje, fra advokatfirmaet Løje, Arnesen og Meedom.

Det var selskabet Ronald, der leverede de omdiskuterede, keramiske produkter til Netto i 2016, som nu er anklaget for at være kopier af Anne Blacks produkter. I den juridiske vurdering omtales produkterne som »en serie af cylindrisk vase, hængepotte med snore og lågkrukke«, og at de vurderede produkter beskrives som »produkter fra Bahne«.

»For mig er det et udtryk for, at man øjensynligt har været bekymret for, om man var for tæt på Anne Blacks produkter. Man har ønsket at afklare, om det, man var i gang med at kopiere, var beskyttet. Om det var for tæt på, er svært at være uenig i, fordi de to designlinjer næsten er identiske,« siger Johan Løje om den juridiske vurdering, Ronald har fået lavet.

Foto: Thomas Lekfeldt.

Den pågældende rådgiver vurderer i brevet, at »der er tale om, at produkterne har ophavsretlig beskyttelse«, men »med et snævert beskyttelsesområde« og »at kun slaviske kopier er krænkende«. Til sidst er den samlede vurdering, at produkterne kan markedsføres uden at krænke ophavsrettighederne.

Den tidligere DR-generaldirektør Kenneth Plummer, der i dag er adm. direktør i Ronald, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Heller ikke adm. direktør i Netto, Michael Løve, ønsker at kommentere den konkrete sag.

»Hvis vi i Netto var i en situation, hvor vi var for meget i tvivl om et produkt til, at vi ville få behov for en juridisk vurdering, så ville vi lade være med at sælge produktet,« siger Michael Løve overordnet.

Voksende tendens

Jonas Rubien er advokat med speciale i immaterialret, herunder designbeskyttelse og arbejder blandt andet med sager om produktefterligninger, kopiering af forretningskendetegn og efterligning af forretningskoncepter.

Han fortæller, at han ikke kender den konkrete sag, men at han selv har oplevet en stigning i henvendelser fra virksomheder, der ønsker at få en juridisk vurdering, inden de sender nye produkter på markedet:

»Min erfaring er, at juridiske vurderinger af nye eller tiltænkte produkter forud for en lancering er blevet et tema for de erhvervsdrivende. De erhvervsdrivende skal nemlig være opmærksomme på en række juridiske retsregler i forbindelse med, at de offentliggør og markedsfører deres produkter. Som eksempler kan nævnes ophavsretsloven, designloven og markedsføringsloven, der alle beskytter produkters fysiske fremtoning. I gamle dage var egentlige designundersøgelser måske mere forbeholdt den egentlige brugskunst, men i takt med at medierne er begyndt at interessere sig mere og mere for sager om kopivarer mv., er der kommet et øget fokus på reglerne. Folk har i større omfang fået øjnene op for, at uanset hvilken type produkt, der er tale om, er der regler, der bestemmer, hvor meget to produkter må ligne hinanden,« siger Jonas Rubien og forklarer, at han har oplevet en stigning i virksomheder, der henvender sig for at få afklaret, om »der er fri bane«, når de vil producere et nyt produkt.

Det gør de selvsagt for at undgå at træde andre erhvervsdrivende over tæerne, men lige så meget for at undgå at blive kendt i medierne som virksomheden, der snylter eller kopierer andre virksomheder, mener Jonas Rubien.

Foto: Thomas Lekfeldt.