Advarsel til Europa: Velstanden kan glide fra jer

De fleste europæiske lande har brug for lavere skatter, mere fleksible arbejdsmarkeder og for at få dårlige banklån nedskrevet. Det fast slår IMF, som frygter, at velstanden i Europa ellers vil sakke håbløst bagud.

Foto: FRED DUFOUR

De 19 eurolande er i akut fare for at sakke langt efter USA på det økonomiske område.

Det advarer Den Internationale Valutafond (IMF) nu om i sit årlige eftersyn af økonomien i euroområdet.

IMF opfordrer af samme grund eurolandene til at sætte mere skub i væksten med større offentlige udgifter, lavere skatter, mere fleksible arbejdsmarkeder og ved at få fjernet alle de dårlige lån fra bankerne, så de igen kan begynde at låne flere penge ud til virksomheder og forbrugere.

IMF kalder situationen i Grækenland for »usikker« og en »konstant kilde til usikkerhed«, men betegner dog gældskrisen i Europa som betydeligt bedre end for et par år siden, hvor hele systemet var ved at falde fra hinanden. Men IMF siger samtidig, at væksten ser ud til at blive meget svag, og at lønningerne og forbruget i de 19 eurolande sandsynligvis vil vokse betydeligt langsommere end i USA i de kommende år.

Der var da også kun en vækst i eurolandene på 0,4 procent i første kvartal af i år, og i andet kvartal ventes en tilsvarende svag fremgang. Fortsætter det på den måde, vil inflationen blive ved med at være lav og arbejdsløsheden høj helt frem til 2020, vurderer IMF. Det betyder også, at renterne vil forblive lave, og IMF opfordrer da også Den Europæiske Centralbank (ECB) til at forsætte sine aktuelle opkøb af obligationer og andre værdipapirer også efter september 2016, hvor de efter planen skulle trappes ned eller ophøre.

»Der vil være et behov for at forsætte med at opkøbe obligationer også efter september 2016,« udtalte vicedirektør for IMFs europæiske division, Mahmood Pradhan.

Han opfordrede også eurolandene til at gennemføre reformer, så det bliver lettere for virksomhederne at hyre og fyre medarbejdere, og at få alle de dårlige lån i de europæiske banker nedskrevet.

Det kan nemlig, sammen med lavere skatter, hæve den økonomiske vækst til op mod tre procent både i år og til næste år. Hvis der intet gøres, er det derimod kun 1,5 procent i år og 1,7 procent til næste år, der er udsigt til i økonomisk fremgang i eurolandene, vurderer IMF.

Den Internationale Valutafond efterlyser også en mere centraliseret regeringsledelse i Europa, sådan at økonomien bedre kan styres, og enkelte lande som Grækenland ikke kan true med at sætte det hele over styr. Der er brug for mere simple og gennemskuelige regler, så det bliver lettere at gennemskue, om alle eurolande overholder lovede reformer og lever op til de fælles regler for gæld og underskud, fastslår IMF.