Årets CFO: "Tal er konkrete, og alt kan på en eller anden måde læses i tal"

Heine Dalsgaard kan godt lide rollen som CFO i ISS. Det midterste bogstav i titlen står for »financial« og dækker over alle kernekompetencerne i jobbet. Læs, hvad der driver årets CFO.

Foto: Niels ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Heine Dalsgaard kommer fra den lille landsby Møldrup lidt nord for Viborg. Han kalder sig selv en bondeknold. Men der er nu ikke meget bondsk over den 43-årige Heine Dalsgaard.

Han ligner den kendte art af danske topchefer. Veltrimmet, veloplagt og velforberedt, som han sidder der i et af direktionens mødelokaler i ISS-hovedkvarteret i Buddinge.

Det er i øvrigt anden gang, han arbejder i Buddinge. Her arbejdede han også som bankassistent, inden karrieren tog fart.

En enkelt vigtig rekvisit har han ikke taget med til interviewet – sit yndlingsværk. Et digert, hvidt værk fyldt med mange tal og mange bogstaver – ISS’ børsprospekt. Det lå i øvrigt også i pæne bunker i ISS’ store reception.

Stemmen får en særlig klang, når han taler om prospektet. Og man fornemmer virkelig, at der er tale om delikat lekture.

»Tag det med hjem, når du går,« anbefaler han varmt.

»Det er et fantastisk værk.«

Indirekte hænger Berlingske Business Magasins visit i Buddinge sammen med prospektet. For ISS’ børsnotering – den største i de seneste 20 år herhjemme – er netop hovedbegrundelsen for, at et flertal i juryen har kåret Heine Dalsgaard som årets CFO i 2014.

Han er både stolt og taknemmelig over titlen, men det er ham også magtpåliggende at pointere, at bag børsføringen ligger rigtigt mange medarbejderes indsats. De har alle del i den hæder, der tilfalder Heine Dalsgaard og ISS.

»Det er mit ansigt, man ser i omverdenen, men bag mig har jeg en enorm stærk finansorganisation, der bare har leveret som et klokkeværk.«

4.000 medarbejdere rummer ISS’ finansorganisation på globalt plan.

Børsnoteringen var en fantastisk oplevelse og noget nær det ultimative for Heine Dalsgaard. Det er nemlig en opgave, som det bliver de færreste CFOer forundt at stå i spidsen for og gennemføre.

Det skubbede yderligere til spændingen, at det var den største børsnotering i Danmark i 20 år, den største i Norden i mange år og en af de største, der er gennemført i år i Europa. Det betød et enormt fokus fra investorer, analytikere, banker og presse. Samtidig havde ISS allerede stået ved målstregen i 2011. Dengang trak man sig blot få timer før børsnoteringen på grund af nervøse aktiemarkeder.

Ansigtet er lutter fornøjelse, da Heine Dalsgaard fortæller:

»Stor glæde og forløsning, da det lykkedes.«

Og ikke mindst påpeger han: »Kursen ligger stadig over den kurs, vi blev introduceret til.«

Heine Dalsgaard har styr på sine kurser og tjekker dem jævnligt. Han kan ikke lade være.

Han hælder vand i glasset fra ISS’ egen tapning og kigger på etiketten: »ISS vil være den største serviceorganisation i verden.« Den udfordring huer konkurrencemennesket fra Møldrup.

Familiemenneske

Egentlig startede interviewet et helt andet sted.

»Jeg vil starte med det vigtigste. Jeg er gift med Jane. Vi har to børn, Rasmus på 10 og Sisse på 13 år. Vi flyttede hjem fra Schweiz, hvor vi har boet i fire år, for knap halvandet år siden. Nu bor vi i Nordsjælland.«

»Jeg lægger relativt mange timer i jobbet. Det er ganske enkelt nødvendigt, når man bestrider en post som den, jeg har. Det betyder, at der ikke er tid til så meget andet. Derfor er jeg ikke voldsomt udfarende, når jeg har fri. Den tid bruger jeg sammen med min familie, som betyder alt for mig. Det er her, jeg finder ro. Det er her, jeg får energi.«

Så er det ligesom sat på plads.

Helt ubesværet har det ikke været at vende tilbage til Danmark, forklarer han. Det hænger sammen med, at man er mere indstillet på eventyret og nye horisonter, når man rejser ud. Men når man flytter hjem, så er man tilbøjelig til at forvente, at alt er som før.

»Og det er det bare ikke,« siger Heine Dalsgaard.

Især har det været lidt svært for børnene. Men efter at familien har fundet en god skole til dem og købt hus i nærheden, er alt godt.

CFO-rollens lyksaligheder

Han er vild med rollen som CFO, fordi det giver ham carte blanche til at blande sig i det meste.

»Det gode ved tal er, at de render ind alle steder, så jeg kan blande mig i alt. Tal er konkrete, og alt kan på en eller anden måde læses i tal. Tal kigger tilbage. Tal skuer frem.«

Og han kan lide faget helt ned i detaljen. Alle kernekompetencerne i CFOens faglige maskinrum – håndværket, økonomistyring, cash management, skat, finans, regnskab, investor relations og it.

»Det er din license to operate,« slår han fast.

Han kan også lide kontakten med investorer og analytikere, der er stærke på tal, og som stiller både strategiske og detaljerede, tekniske spørgsmål.

Han er, siger han, »ikke som så mange CFOer på en planlagt rejse til at blive CEO.«

»Jeg kan lide jobbet og rollen som CFO. Den er spændende, og der er en grund til, at der i min titel er et F for financial, og mit fokus er på taldelen. Det er en del af rollen. Der skal være balance i en direktion. Og jeg er både CFO og en del af direktionen, og de roller skal hele tiden balanceres både dagligt og på det lidt længere strategiske niveau. Der er ikke meget ved at have styr på debet og kredit og sikre, at det stemmer hver eneste måned, hvis ikke CFOen er involveret i de strategiske og forretningsmæssige beslutninger. Samtidig kan det heller ikke nytte noget, at vi svæver rundt oppe i skyerne og ikke har ordentligt styr på det finansielle maskinrum.«

Han betoner også det vigtige i, at en CFO har et relativt stærkt værdibaseret kompas.

»En CFO skal i min bog være det sikre kort. Man skal have et udpræget gen for – en subjektiv fornemmelse for – ordentlighed. Jeg ved ikke, om den er vigtigere for en CFO end for andre, men i mange virksomheder er en CFO et relativt stabilt kort. Jeg slår aldrig helt til højre eller venstre. Jeg tror, det er vigtigt, at man som CFO har et noget begrænset udfaldsrum både på glædessiden og den modsatte side.«

Stolt af sine rødder

Heine Dalsgaard er vokset op i et arbejderhjem i en søskendeflok på tre, hvor han var den lille efternøler. Faderen var lastbilchauffør og moderen hjemmesyerske.

»Jeg er stolt af min baggrund og stolt af de stærke og gode værdier, som jeg blev opdraget med. Vi lærte, at vi skulle opføre os ordentligt, behandle alle med respekt, stå tidligt op om morgenen og give den en skalle. Aldrig at give op. De værdier er en del af mig, og dem bruger jeg både som leder og menneske.«

Unge Heine Dalsgaard kom i banklære hjemme i Himmerland først i Ålestrup siden i Gedsted hos Nordea. Det var dengang, den hed Privatbanken og senere Unibank. Efter et par år drog han til Sjælland og var bankassistent i en periode i Buddinge. Men Dals­gaard var ambitiøs og søgte nye græsgange, da det ikke var nemt at avancere i banken, hvis man ikke havde årelang anciennitet. Han kom til revisionsfirmaet Arthur Andersen og følte, at nu var han havnet på den rigtige hylde.

»Det var et fantastisk miljø både socialt og arbejdsmæssigt. Alle var meget ambitiøse. Jeg vil ikke sige, at vi blev hjernevasket, men vi fik indprentet, hvordan vi i Arthur Andersen var og gjorde tingene anderledes end de andre i branchen.«

Heine Dalsgaard knoklede, han ville frem og var ikke bange for at give den en ekstra skalle, så ofte arbejdede han 80 timer om ugen. Undervejs fik han også både en HD og blev cand.merc.aud. på CBS.

Revisorfravalg

Da han var færdig med at studere, stod han ved en skillevej. Skulle han være revisor eller søge mere operative poster?

Det blev den operative vej, han valgte.

»Jeg ville hellere være med til at skabe værdi end være med til at måle den bagefter.«

I første omgang fik Heine Dalsgaard job i finansselskabet Ikano, der er en del af Ingvar Kamprads Ikea-imperium, og han arbejdede både i London og Paris. Han mødte også stifteren, der gjorde et uudsletteligt indtryk.

»Han er en fantastisk personlighed og udstrålede engagement og en vilje til at gå foran og sætte det gode eksempel. Han må have været i midten i 70erne dengang, da jeg mødte ham.«

De mange rejser blev efterhånden for meget for Heine Dalsgaard. Og da han stiftede familie, forlod han Ikano til fordel for et job som finansdirektør i Compaq. Det var i de år, da det gik godt for IT-branchen, og han havde »en kanonspændende tid«, hvor han også var med til integrationen af Compaq og HP.

Da han efter tre år hos IT-virksomheden blev spurgt, om han ville være administrerende direktør og stå i spidsen for den nødstedte Tæppeland-kæde, var han ikke sen til at takke ja til at stå for turnaround-opgaven. Fire år senere var virksomheden atter i god gænge. Der var blevet solgt fra og skåret ned på sortimentet, og resultaterne viste gode takter. For Heine Dalsgaard var missionen fuldført, og det var tid til andre græsgange og udfordringer. De kom fra Grundfos, der søgte en ny CFO.

Forandringer har han dog ikke brug for nu. Han synes, ISS rummer bunker af udfordringer, og forestiller sig, at han bliver her i mange år.

Da han for snart halvandet år siden sagde ja til jobbet i ISS, var det mere et tilvalg af en større og mere kompleks virksomhed, der var på vej mod en børsnotering, end et fravalg af Grundfos. Populært sagt kan man sige, at han skiftede fra en virksomhed, hvor man satsede på den lange bane, til et børsnoteret ISS, hvor man satser mere på den korte bane.

»Vi er her ultimativt for at skabe værdi for vores aktionærer, men det kan man bare ikke bruge som eneste metrik og måleenhed, når 520.000 medarbejdere skal motiveres. Jeg brænder for, at vi finder en god balance mellem det langsigtede og det kortsigtede.«

»Man skal have stort fokus på de kortsigtede finansielle nøgletal. Det er vores ansvar som virksomhedsledere i en børsnoteret virksomhed hele tiden at optimere indtjeningen og cash flowet, men vi skal også have fokus på fremtiden, fordi det sætter rammerne for vores indtjeningsevne på den lange bane.«

Det er, siger Heine Dalsgaard, regnskabslatin for begyndere.

Maraton

Heine Dalsgaards passion er maratonløb. Træning foregår om morgenen mellem fem og seks, før familien er stået op. Seks af slagsen har han efterhånden løbet – Berlin, London, Chicago og Boston og New York to gange.

Det er også her, han dyrker netværk med ligesindede erhvervsfolk. Det sker i det maratonløbenetværk, som headhunterfirmaet Egon Zehnder etablerede for syv år siden. I dag er konsulenthuset også med som arrangør. En gang om måneden mødes de i Dyrehaven med ligesindede til et par timers løb og lidt snak før og efter løbeturen.

»Jeg prioriterer ikke traditionelle netværk særligt højt. Når jeg ikke arbejder, vil jeg gerne hjem til min hustru og børn. Men det her netværk er specielt, fordi det kombinerer mit behov for at røre mig, samtidig med at det er et godt professionelt netværk. Du er nødt til at være fit i mit job.«

»Det er fedt at have et netværk, hvor man mødes om andet end bare det at gå med slips og sit job, hvor man også mødes om en passion. Det gør, at talen om jobbet og arbejdet bliver mere naturlig.«

Her møder han blandt andet TDC-formand Vagn Sørensen, Egmonts administrerende direktør, Steffen Kragh, Widex’ administrerende direktør, Jørgen Jensen, KMDs administrerende direktør, Eva Berneke, FIHs­ administrerende direktør, Henrik Sjøgreen, DFDS’ administrerende direktør, Niels Smedegaard, samt en række personer fra headhunterbranchen.

Næste maraton vil Heine Dalsgaard løbe i New York. Men allermest fylder jobbet. Det er som at trykke på en knap, når man spørger ham om ISS:

»Vi er 520.000 ansatte. Vi er en global virksomhed. Vi er til stede i 53 lande med egne selskaber, vi udøver forretning i 65 lande. Vi har en omsætning på 80 mia. kr. og en ganske kompliceret balancestruktur. Det er bare en spændende virksomhed, hvor du kommer ud og får fat i alle dele af forretningen…«

Og sådan kunne han fortsætte, men der er ikke plads til flere ord. Artikler er også tal. Ordtælleren siger stop.