A. P. Møller - Mærsk driller betalingsbalancen

Ups! Danmark står pludselig igen med røde tal på betalingsbalancen. Det er ellers ikke set siden 1998.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den vigtige danske betalingsbalancen over for udlandet, er ikke på vej mod et nyt underskud i hele 2006, selv om det umiddelbart kan se sådan ud.

Der har således været røde tal - og større udgifter end indtægter - på valutabalancen over for udlandet i årets første fire måneder, og det kommer bag på mange danske økonomer.

»Der er en væsentligt dårlige udvikling, end ventet for bare få måneder siden,« siger afdelingsdirektør i Danske Bank, Steen Bocian.

Cheføkonom Helge. J. Pedersen fra Nordea kalder direkte udviklingen for »bekymrende.«

»Men det er fortsat vores vurdering, at året vil ende med et solidt overskud på betalingsbalance,« siger han.

Chefkonsulent i Dansk Industri, Klaus Rasmussen, afviser også, at der er udsigt til et minus i hele 2006.

»Men overskuddet bliver nok halveret i år, fordi importen stiger betydeligt mere end eksporten.«

Når betalingsbalancen alligevel pludselig blinker højtlydt med røde tal i årets første fire måneder, hænger det sandsynligvis sammen med A. P. Møller - Mærsk Gruppens opkøb af P&O Nedlloyd, og måske også købet af størstedelen af Kerr-McGees britiske olie- og gasinteresser i Nordsøen.

»Vi kan se, at der er særligt store udgifter på betalingsbalancen til påfyldning af olie og reparation af udenlandske skibe. Det skyldes sandsynligvis A. P. Møller - Mærsk Gruppens opkøb af P&O Nedlloyd,« siger seniorøkonom i Jyske Bank, Claus Birn Jensen.

Han tilføjer, at der på dette område har været en udgift på 12,5 milliarder kroner i årets første fire måneder, hvilket er 9,1 milliarder mere end året før.

Men at overskuddet på betalingsbalancen er under pres, og i år vil blive betydeligt mindre end sidste år, hvor plusset toppede på voldsomme 44 milliarder kroner, er der næppe tvivl om.

De fleste økonomer tror facit på betalingsbalcens løbende poster i år kommer til at hedde et sted mellem 20 og 30 milliarder kroner. Kigger man længere frem endnu, fortsætter forværringen, og de økonomiske vismænd venter nærmest, at plusset fordamper helt væk om få år, fordi væksten i Danmark er pænt højere end på vores eksportmarkedet. Men den faldende dollarkurs, og den lidt for kraftige danske lønudvikling trækker i samme retning. Så tiderne med meget store overskud er fordi for denne gang.

Godt er det så, at Danmarks Nationalbank forleden kunne fortælle, at den danske udlandsgæld er helt væk, så betalingsbalancens løbende poster ikke længere belastes af store rentebetalinger på gammel gæld.

Tallene for betalingsbalancens udvikling frem til og med april i år blev udsendt af Danmarks Statistik i går.