7/8-2004: Midtbank-toppen for Højesteret

Bagmandspolitiet fik overbevist Procesbevillingsnævnet om, at Højesteret skal træffe den endelige afgørelse i Midtbank-sagen.

Læs mere
Fold sammen
De fire tidligere topchefer i Midtbank - Steen Hove, Ib Schmidt Hansen, Bjarne Degn og Eskild Thygesen - må finde sig i, at de kommer til at få et ualmindeligt godt kendskab til danske retssale.

Procesbevillingsnævnet gav bagmandspolitiet medhold i, at Vestre Landsrets frifindelse af de fire bankchefer i april i år er så juridisk principiel og kontroversiel, at sagen skal prøves ved Højesteret. Dermed kommer sagen, som pga. det involverede beløb bliver kaldt for Danmarks-historiens største insidersag, helt usædvanligt for ved tre forskellige retsinstanser.

»Vi har søgt om en tilladelse. Den har vi fået, og på den baggrund er jeg naturligvis professionel tilfreds,« siger bagmandspolitiets chef, statadvokat Henning Thiesen.

Menneskelige konsekvenser
Henning Thiesen erkender, at det langvarige retsopgør har store menneskelige konsekvenser for de tiltalte.

»Det har jeg fuld forståelse for, og vi tager menneskelige hensyn. Det er imidlertid ikke det eneste hensyn, vi skal tage,« siger Henning Thiesen, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, men som dermed henviser til, at der er tale om en så principiel vigtig sag, at bagmandspolitiet ikke har haft noget valg end at søge at følge sagen helt til dørs.

Advokat Mads Berendt, der repræsenterer Steen Hove og Bjarne Degn, kan ikke følge anklagemyndigheden.

»Hvis bagmandspolitiet vitterligt mener, at der er tale om en så principiel og vigtig sag, hvorfor presser de i stedet ikke på for at få loven ændret? I værste fald kan der gå over halvandet år mere, før sagen bliver endelig afgjort. Dermed vil der være gået fem år fra anklageskriftet blev afleveret, til der bliver afsagt endelig dom. Det er ikke en måde at behandle mennesker på,« siger Mads Berendt.

Uenighed er uholdbart
Mads Berendt påpeger, at selv de lærde kan være uenige om juraen omkring den opsigtsvækkende frifindelse fra Vestre Landsret.

»Det kan da ikke være rimeligt, at mine klienter skal være klogere på juraen end de lærde, som ikke kan blive enige. Det er jo helt uholdbart - og også for andre virksomhedsledere. I stedet for at forfølge mine klienter kunne de jo sørge for, at loven blev lavet om,« mener Mads Berendt.

Afgørende for bagmandspolitiets beslutning om at prøve at få sendt sagen videre til Højesteret var den kendsgerning, at fire ud af seks dommere ved Vestre Landsret frikendte de tiltalte med den begrundelse, at der ikke havde fundet noget misbrug sted af den interne viden.

Ganske vist fastslog Landsretten, at forhandlingerne mellem Svenska Handelsbanken og Midtbank var så langt fremme i februar 2001, da den omstridte handel foregik, at ledelsen i Midtbank var i besiddelse af insiderviden.

Viden ikke misbrugt
Denne insiderviden var kurspåvirkende, da Realkredit Danmark henvendte sig for at sælge godt 104.000 styk Midtbank-aktier. Men Landsretten fastslog altså, at denne viden ikke blev misbrugt, bl.a. fordi handelen blev indberettet til Fondsbørsen, fordi de tiltalte ikke fik nogen selvstændig økonomisk gevinst, og fordi handelen fandt sted på RDs initiativ.

Ved andre insider-sager har det været tilstrækkeligt til at fælde dom, hvis insiderviden blev brugt - men Landsretten krævede altså også, at der skulle finde et misbrug sted.

En vurdering, som altså vakte stor opsigt blandt de lærde - og som fik Procesbevillingsnævnet til at sige »ja« til bagmandspolitiets anmodning om at få sagen til Højesteret.

Hvor lang tid det kan tage, før Højesteret kan afsige endelig dom, er usikkert. Mads Berendt påpeger, at hvis Højesteret giver bagmandspolitiet ret i, at der har været en forkert brug af det juridiske begreb misbrug, så skal sagen tilbage til Landsretten for ny bevisførelse.

Professor Jesper Lau Hansen mener ikke, at det vil være nødvendigt. Han påpeger, at Højesteret godt kan afsige dom i sagen uden, at den behøver gå tilbage til Landsretten.