Jacob Gudmund Olsen er ny på listen, og forklaringen er, at ganske store værdier er kommet frem i lyset i forbindelse med, at han tilbage i maj solgte 60 procent af møbelvirksomheden til Axcel. Virksomheden blev stiftet af faderen Bjarke tilbage i 1967 og har specialiseret sig i produktion af eksklusive møbler og lamper. Tilbage i begyndelsen af årtusindet var virksomheden i krise, men siden har den under Jacob Gudmund Olsens styring udviklet sig særdeles positivt.
Klik her for at se den fulde liste over Danmarks 100 rigeste
Det seneste regnskabsår før salget viste et overskud før skat på 75 mio. kr. I omtalen af koncernen nævnes en række af de design, virksomheden især er kendt for. Det er Gubi Semi-pendellampen, Gubi Chair, Gubi Piano-chaiselongsofaen og senest relancering af Grasshopper-standerlampen. Ifølge det nye regnskab er egenkapitalen godt 1,4 mia. kr., men her er der foretaget en nedskrivning til indre værdi af den 40 procents andel, virksomheden har beholdt. Når man korrigerer for dette, er formuen i stedet 1,9 mia. kr.