Exxon Valdez – 1989
Den hidtil værste kystforurening fandt sted, da olietankeren “Exxon Valdez” gik på grund i Prins Williams Sund i Alaska 25. marts 1989 og lækkede anslået 42 mio. liter råolie. Billederne af tilsølede kyster og dødsdømte dyr og fugle gik verden rundt, alt imens selskabet sloges med myndighederne om, hvem der skulle betale for oprydningen. Olieudslippet er et af de største olieudslip i USA’s historie, og en af de største økologiske katastrofer. End ikke fusionen med Mobil for et par år siden ændrede omverdenens samlede indtryk af koncernen som uansvarlig og utroværdig. Pris på oprydningen: 3,5 mia. dollar.