2017 blev et år præget af markant fremgang i indtjeningen for familien Karberg. Virksomheden omfatter vin- og spiritusimportøren Hans Just og derudover betydelige ejendomsinvesteringer gennem virksomheden Karberghus. Koncernen, der drives af femte generation i form af brødrene Peter, Thomas og Andreas Karberg, kunne sidste år fejre 150-års jubilæum.

De tre brødre har delt forretningen mellem sig, så Peter og Thomas tager sig af vin- og spiritusdivisionen, mens Andres tager sig af Karberghus. Her i sommer døde deres far, Flemming Karberg, 81 år gammel. Han var frem til sin død formand for bestyrelsen. Sjette generation er i mindre omfang på vej ind i virksomheden. Koncernen ejes af en række holdingselskaber, som de tre brødre er indehavere af.

Klik her for at se den fulde liste over Danmarks 100 rigeste