Både omsætning og indtjening steg i det seneste regnskabsår markant, og det sender familieformuen 50 procent op i forhold til for et år siden. Det var faderen Svend Møller Hansen, der for 49 år siden etablerede virksomheden, og nu er det primært sønnen Mads, der har overtaget styringen.

Det seneste år havde de en omsætning på noget over 1,3 mia. kr. Aktiviteten består i at producere både stålkonstruktioner, betonelementer og levere standardhaller. Koncernen har også specialiseret sig i at lave specialkonstruktioner. Der er nu tre generationer inde over ejermæssigt, nemlig stifteren Svend, sønnen Mads og børnebørn. Ud over virksomheden har Svend Møller Hansen stor interesse for Superliga-klubben Hobro IK, som han har støttet økonomisk med betydelige beløb.

Klik her for at se den fulde liste over Danmarks 100 rigeste