50 danske magtpar

Jovist er der fordele ved at være et magtfuldt par, erkender ægtefællerne Jess Myrthu, kommunikationsrådgiver, og Anna Vinding, underdirektør. Læs hvordan ægteparret, der er ét ud af 50 power couples, bruger hinanden.

"Ordet magt skræmmer i sig selv, fordi det har en klang af magtmisbrug. Når ordet magt bliver brugt om en, så ligger der potentielt magtmisbrug i det. Derfor holder man sig tilbage og prøver på at oversætte ordet med indflydelse. Jeg er erkender, at jeg i kraft af mit job har indflydelse på en lang række ting. Måske en indflydelse eller lad os nu være ligefremme – en magt – som er større end så mange andre," siger Jess Myrthu.

Anna Vinding griber resolut ordet: "Tidligere havde Jess og jeg meget veldefinerede roller. I dag ser jeg mig på en helt anden måde. I dag handler det i langt højere grad om at se andre trives og vokse. Jeg har trods alt en tilbagetrukket position i DSB. Magt som sådan bryder jeg mig ikke om at spejle mig i. Min magt definerer jeg i dag som, at jeg kan hjælpe andre til at vokse og få indflydelse og blive dygtige."

Magtparrets anatomi

Der ingen tvivl om, at magtpar er kommet for at blive. Begrebet magtpar bliver i stigende grad taget alvorligt. Det taler man også om både blandt forskere og hos headhunterne. Simpelthen fordi kærlighedens veje og vildveje er med til at forme både erhvervslivet og dansk politik. 

Professor Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitet, en af forskerne bag magtudredningen "Magt og demokrati i Danmark", siger: