5.000 arbejdspladser i råstofindustrien er truet

Kvoter. Danske politikeres beskæringer af frie CO2-kvoter er konkurrenceforvridende og kan i sidste koste arbejdspladser, vurderer Kalk- og Teglstensforeningen.

De frie CO2-kvoter bliver hårdere beskåret i Danmark end i udlandet, og det giver grund til bekymring for råstofindustrien.

»Vi er meget bekymrede. Prisen for en gul mursten bliver nu ti procent dyrere som følge af de færre frie CO2-kvoter. Det betyder, at producenter, der fremstiller billigere byggematerialer som træ og gips og ikke har de samme omkostninger til energi, vil stå stærkere på hjemmemarkedet. Og samtidig mis-ter vi konkurrenceevne til udenlandske producenter af mursten, tegl og cement, som ikke får beskåret CO2-kvoter i samme omfang som danske virksomheder,« siger direktør Tommy Bisgaard, der er direktør i Kalk- og Teglstensforeningen.

For 6 mia. kr. materialerHele råstoferhvervet i byggebranchen leverer varer til en værdi for seks mia. kr. om året. Industrivirksomheder til byggebranchen beskæftiger i alt 5.000 arbejdspladser, og de bliver ifølge Tommy Bisgaard nu sat i spil, fordi danske politikere gennemfører større beskæringer af frie CO2-kvoter end politikerne i udlandet.

Energitunge virksomheder tildeles et antal frie CO2-kvoter, som tillader, at virksomheden udleder en bestemt mængde CO2 i en femårig periode. Da Danmark totalt set har bundet sig til 21 procent reduktion af CO2-udslippet i forhold til 1990, og transporterhvervet hidtil er gået fri af nedskæringer, rammes denne mindre gruppe af industrivirksomheder ekstra hårdt, fordi de bruger meget energi i deres produktion.

Risikerer stopNår producenterne rammer loftet for deres maksimalt tilladte frie CO2-udslip, skal virksomhederne enten stoppe produktionen eller også tilkøbe CO2-kvoter på en børs. De danske virksomheder har imidlertid klaret sig rimeligt godt i 2006 og 2007, fordi der er solgt utrolig mange mursten og tagsten. Samtidig har CO2-kvoterne været billige – derfor har producenterne kunnet skrue produktionen op uden mærkbare ekstra omkostninger til CO2-kvoter.

»Problemet er, at med den nye femårige periode for CO2-kvoter og et nyt regelsæt fra EU og med en meget stram politik indenfor vores område vil vi formentlig se dramatiske prisstigninger på CO2-kvoter. Og så bliver det ikke længere muligt at skrue op for produktionen uden store ekstra omkostninger,« siger Tommy Bisgaard.

Han nævner Faxe Kalk som kan sælge et ton brændt kalk for 700 kroner. Prisen for tilkøbte CO2-kvoter har været oppe på næsten 300 kroner, da de var dyrest, svarende til næsten halvdelen af salgsprisen. Dermed kan det reelt ikke betale sig at fremstille brændt kalk i Danmark.

Flere kvoter i udlandetEn ny ovn til fremstilling af teglsten bliver pr. automatik tildelt 10.000 ton frie CO2-kvoter i England, mens der tilsvarende ved samme beregningseksempel kun gives 4.000 ton frie CO2-kvoter i Danmark. I Italien har mere end 90 procent af teglstensvirksomhederne slet ikke begrænsninger i deres CO2-udledning, fordi de benytter en speciel definition, som slet ikke er omfattet af kvoter. I Sverige og i Tyskland får teglværker tildelt 100 procent frie kvoter. Dermed slipper de for de ekstra omkostninger, som en dansk producent tilsvarende vil få, når de rammer loftet for produktion og CO2-udledning.

»Danmark er det dårligste land i Europa at placere en ny ovn til fremstilling af tegltagsten. Vi har to virksomheder, som har opnået miljøgodkendelse til fremstilling af tagsten, men som begge har valgt ikke at igangsætte produktionen, fordi mængden af frie CO2-kvoter ikke er tilstrækkelige. Der er langt bedre økonomi i for virksomhederne at placere en ny ovn i et andet land end Danmark,« siger Tommy Bisgaard.

Randers Tegl har købt to teglvirksomheder i Tyskland, hvor de frie CO2-kvotemængder er større her.

Udover at virksomhederne rammes dobbelt på hjemmemarkedet, mister danske mursten, tagsten, teglsten og andre råvarer til byggeindustrien også markedsandele på eksportmarkederne. Danske huse vil i stigende omfang blive bygget af udenlandske materialer på grund af danske CO2-kvoter.



fkd@erhvervsbladet.dk