400 i konflikt hos Danish Crown

Over 400 slagteriarbejdere på dagholdet på Danish Crown i Sæby er gået hjem.

Det sker i protest mod situationen på Tulip i Ringsted, hvor medarbejderne har accepteret en lønnedgang på 15 procent, skriver Nordjyske Stiftstidendes netavis.

- Det er et helt klart brud på vores overenskomst, siger fællestillidsmand Karsten Thomsen.

Senere i dag skal medarbejderne på aftenholdet tage stilling til, om de også vil nedlægge arbejdet. Karsten Thomsen oplyser, at alle møder på arbejde igen i morgen.

ha@berlingske.dk