3F kritiserer regeringen i gidselsag

Fem danske gidsler sidder fanget på 45. døgn på Danica White. Sømændenes fagforbud i 3F langer ud efter regeringen for ikke at have kommet dem til undsætning.

Sømændenes fagforbund 3F langer kraftigt ud efter regeringen for ikke at have gjort nok for at hjælpe de fem danske søfolk, der i over 45 døgn har været holdt som gidsler på det danske skib Danica White. 3F appellerer til myndighederne om øjeblikkeligt at gribe ind.

- Det danske rederi, Folmer & Co., der ejer skibet, og Udenrigsministeriet har været tavse som graven om søfolkenes skæbne.

Vi frygter nu direkte, at rederiet spekulerer i økonomiske interesser omkring skibet, dets forsikring og dets ladning frem for at fokusere på de fem søfolks liv og frigivelse, siger Morten Bach, faglig sekretær i Sømændenes Forbund.

Han kalder rederiet Folmer og Co. for yderst betænkeligt.

/ritzau/