Onsdag aften løb valgkampens første partilederdebat af stablen.
Og 37 minutter inde blev der åbnet for en – især de seneste år – betændt debat.
DR-vært Nina Munch-Perrin spurgte Enhedslistens politiske ordfører, om der skulle gives mere løn til sygeplejerskerne.
»Ja,« lød Mai Villadsens svar, hvortil værten spurgte, om det gjaldt for alle offentligt ansatte.
»Nej, det er ikke alle offentligt ansatte. Det er dem, der er ramt af uligeløn. Noget, vi i øvrigt i Enhedslisten har påpeget i over femten år, for der er en uligeløn i vores samfund, som lige nu betyder, at der er ansatte i vores ældrepleje i vores sundhedsvæsen, pædagoger, grupper i vores velfærd …«
»Skal pædagoger også have mere i løn?« skar DR-værten igennem, hvortil Villadsens svar lød:
»Ja, det er jeg da helt overbevist om, og hvis man ser de kommissioner, der allerede har været, så peger de jo på, at der er en uligeløn, og det betyder altså, at lige nu så flygter medarbejderne fra vores velfærd, og vi ikke har en ordentlig ældrepleje et ordentlig sundhedsvæsen i fremtiden, hvis ikke vi gør noget.«
Men at kommissionerne har peget på problemer med uligeløn må siges at være en sandhed med modifikationer.
Pernille Skipper: Der er uligeløn
Den gængse definition af ligeløn er, at det samme arbejde lønnes ens, uanset hvem – mand, kvinde eller andre – der udfører det. Og den seneste kommission, der har undersøgt sagen, er Lønkommissionen fra 2010.
Den konkluderede, at ligelønsloven blev overholdt, at kvinder og mænd i samme faggruppe generelt tjente det samme, og at arbejdsmarkedet var kønsopdelt, men »at langt hovedparten af lønforskellen mellem kvinder og mænd kan forklares ud fra objektive faktorer«.
Senest har lækkede beregninger fra den igangværende Lønstrukturkomité, der igen kigger på sagen, ifølge mediet A4 vist, at dagplejere, ernæringsassistenter og pædagoger bliver underbetalt, mens sygeplejersker og jordemødre rent faktisk får den rette løn.
Så hvorfor sagde Mai Villadsen, at kommissionerne, der havde kigget på sagen, fandt uligeløn? Det spørgsmål har partiet henvist til ligestillingsordfører Pernille Skipper for at svare på.
»Hun skulle nok have sagt alle 'kommissioner og undersøgelser', men substansen er sådan set korrekt nok, og det ender med – hvis man er ligestillingsnørd – en klassisk diskussion om, hvad uligeløn er,« siger Skipper indledningsvis.
»Det, Mai og de andre talte om i debatten, er jo uligeløn mellem fag. Altså det faktum, at kvindedominerede fag underbetales i forhold til mandedominerede fag med samme uddannelseslænge og ansvar. Det er ikke det, Lønkommissionen fra 2010 undersøger, og derfor konkluderer de heller ikke noget på det.«
EL-ordføreren henviser som et eksempel til, at politibetjente tjener mere end sygeplejersker, selvom de to sidstnævnte har længere uddannelser.
»Er der nogen forskel på sygeplejersker og politibetjentes arbejde udover det faktum, at der er mange flere mænd, der er politibetjente? Kvindedominerede fag værdisættes anderledes end de mandedominerede. Og vi mener ikke, at sygeplejersker er så meget mindre værd. Det er det ikke ud fra et samfundsperspektiv, og det er heller ikke rimeligt.«
Den definition af ligeløn, I taler om, er ikke den, man googler sig frem til. Men I mener, det er den rigtige at tale om det på?
»Det er en rigtig måde at tale om det på. I ligelønsloven står der også 'arbejde af samme værdi'. Det er en klamamse, der aldrig rigtig er blevet prøvet af,« siger Pernille Skipper, der også understreger, at kvinder i Danmark generelt tjener omkring 13 procent mindre end mænd.
Skeptisk ved ny komité
Den igangværende lønstrukturkomité blev nedsat efter sygeplejerskernes strejke i sommeren 2021 og skal »analysere lønstrukturerne på det offentlige område«.
Pernille Skipper siger, at hun allerede er skeptisk over for dens konklusioner, som først lander efter folketingsvalget.
»Ligeløn ikke står en eneste gang i kommissoriet (opdraget, red.),« siger ligestillingsordføreren og understreger, at hun især holder øje med to ting.
»Det ene er dels diskussionen om, hvorvidt man medregner tillæg i lønnen. Der har været en tendens til at sige, at sygeplejersker eksempelvis tjener rigtig meget, når man medregner tillæg, men det svarer jo til, at folkeskolelæreren også skulle arbejde lørdag nat med kort varsel.«
Måden at opgøre løn blev også en heftig diskussion i under sygeplejerskestrejken.
For den gængse metode til at sammenligne løn er over bruttolønnen. Her tjener en gennemsnitlig sygeplejerske i det offentlige ifølge Danmarks Statistik omkring 40.000 kroner om måneden. Til sammenligning tjener en folkeskolelærer, der også har en mellemlang uddannelse, over 3.000 kroner mere.
Og sygeplejerskerne mener ikke, at det er bruttolønnen, der skal sammenlignes med, da den medregner tillæg og særydelser for eksempelvis nat- og weekendarbejde.
Det andet, Pernille Skipper især vil holde øje med, er, hvordan lønstrukturkomiteen kommer frem til, hvad der er det »rigtige lønniveau – altså målt på hvad?«.
Nogle fortjener mere i løn
Det tegner sig til at blive et tema i valgkampen:
For omend løsningsforslagene er forskellige, er der sådan set bred politisk enighed om, at en række faggrupper i det offentlige fortjener mere i løn.
Men, Pernille Skipper, hvad er løsningen? Skal alle såkaldte mande- og kvindefag have den samme løn?
»Nej, det har vi aldrig ment. Men Institut for Menneskerettigheder (IMF, red.) konkluderede i 2021, at man stadig kunne spore tendenser tilbage til Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor der var der en række politikere, som placerede forskellige faggrupper i det offentlige i forskellige løngrupper.«
IMFs rapport blev også central under sygeplejerskernes strejke.
»Ophæv Tjenestemandsreformen,« lød overskriften på et borgerforslag i foråret 2021, som blandt andre Enhedslisten bakkede op om.
»Det betyder, at man gør op med de tendenser, som vi stadig ser i dag. Det kan man gøre ved at lægge nogle flere penge ind i det offentliges overenskomstforhandlinger under betingelsen, at parterne bruger dem til at gøre op med den arv, der er fra Tjenestemandsreformen,« siger Pernille Skipper.
Enhedslisten foreslår, at fem milliarder kroner ekstra kan være en start, selvom det »ikke lukker hullet«.
»Og så vil det jo være op til parterne at finde ud af, hvem der skal have hvor meget, og om det skal lægges på grundlønnen eller andet. Alle de diskussioner er ikke et politisk spørgsmål, men den økonomiske ramme er i dag og har altid været politisk bestemt.«
Der opstår jo en hovedpine ved reguleringsordningen, som i 30-40 år har skullet sikre, at det private var lønførende. Pengene skal jo så tages fra andre faggrupper?
»Jeg mener, det er en nødvendighed at dispensere for den, ellers går det i kage. Men det er en del af den diskussion, som lønstrukturkomiteen er sat til at kigge på. Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke bare vupti er sådan at komme ud over.«
»Alternativet er jo at gøre netop som du siger ved at omfordele indenfor det offentlige. Det vil så betyde, at politibetjentene og folkeskolelærerne skulle opgive penge for at sikre, at andre faggrupper kunne få et lønløft. Men det finder jeg urimeligt, og det ville ikke gøre særlig meget ved den rekrutteringskrise, man står over for.«
Og så ville det vel medføre en betændt situation i fagbevægelsen?
»Fuldstændig. Og jeg anerkender, at det ikke er, fordi vi som sådan hjælper fagbevægelsen internt ved at lade parterne fordele de fem milliarder, vi foreslår. Men vi kan selvfølgelig heller ikke fra politisk hold sidde nitty-gritty og give penge til enkelte faggrupper,« siger Pernille Skipper, Enhedslistens ligestillingsordfører.
