3,6 millioner skatteydere betaler under 50 procent

16 pct. af de danske skatteydere betaler mellem 60 og 62,9 pct. af den sidst tjente krone. Næsten 80 pct. af skatteyderne har en marginalskat under 50 pct.

Læs mere
Fold sammen
3,6 millioner skatteydere har mere end halvdelen af den sidste tjente krone tilbage, når skattefar har taget sin andel. Det svarer til 79 pct. af samtlige skatteydere.

De stærkt kritiserede marginalskattesatser på 60-62,9 pct. rammer maksimalt 775.000 danske skatteydere. Det svarer til 16 pct. af skatteyderne.

Faktisk er den gennemsnitlige marginale skatteprocent, hvor samtlige 4.570.000 skattepligtige er medregnet, på 44,8 pct.

Fordelingen af skatteydere på marginalskattesatser fremgår af to notater fra Skatteministeriet over udviklingen i marginalskatteprocenten siden 1993. I perioden frem til 2004 er højeste marginalsats faldet fra 68,7 pct. til 62,9 pct.

Hvis notaterne blot var gået seks år længere tilbage, til 1987, så ville faldet være endnu mere bemærkelsesværdigt. Dengang lå højeste marginalsats på 73 pct., og for skatteydere med formue og aktieafkast kunne marginalsatsen komme helt op på 78 pct.

Skatteloft
Enkelte skatteydere vil nok løfte øjenbrynene, når de ser, at den højeste marginalsats er på 62,9 pct. Det skyldes, at Skatteministeriet i beregningerne er gået ud fra en gennemsnitlig amts- og kommuneskat på 33,3 pct. inklusive kirkeskat. I kommuner med en højere skat er marginalsatsen ligeledes højere. Men her kompenseres der med nedslag i topskatten som følge af den overgrænse, der ligger i det skrå skatteloft.

Set i europæisk sammenhæng er den danske marginalskat blandt de højeste. Kun Belgien overgår os. Flere europæiske lande gennemførte omkring årtusindeskiftet en række skattereformer. Når de er gennemført vil højeste marginalsatser for enlige uden børn, inklusive sociale bidrag, være følgende: Belgien 70,4, Luxembourg 53,9, Frankrig 50,0, Holland 42,0 og Tyskland 39,0 pct.

Bund og top
Skatteministeriet har også set på, hvordan marginalskatten spiller ind på forskellige gruppers indtjening. Igen er der tale om gennemsnitsbetragtninger.

Pensionister er næppe overraskende dem, der slipper billigst, med en gennemsnitlig marginalsats på 43,2 pct., mens topledere i den anden ende i gennemsnit må af med 59,2 pct. af den sidst tjente krone. At sidstnævnte sats ikke når op over de 60 pct. kan skyldes, at højtlønnede har det med at klumpe sig sammen i skattebillige kommuner.

Endelig har Skatteministeriet beregnet den gennemsnitlige marginalsats for skatteydere i erhverv til 50,3 pct., mens den er 37,5 pct. for ikke-erhvervsaktive personer.