30 års tilbagetog

"Resultaterne af 30 års fagforeningsarbejde rullet tilbage på en nat".



Sådan karakteriserede formanden

for det danske kabine-personale de aftaler han måtte indgå natten til onsdag for at redde medlemmernes arbejdspladser i

det krisermte skandinaviske luftfartsselskab, SAS.



Kabinepersonalet skal nemlig både gå ned i løn og øge

deres arbejdstid. En tilsvarende medicin har de øvrige 30.000 SAS-medarbejdere måttet acceptere som led i koncernchef

Jørgen Lindegaards store spareplan til 14 milliarder svenske kroner.



Det er naturligvis glædeligt, at det nu er

lykkedes SAS at nå igennem med en spareplan. I denne ledigheds-tid tæller hver eneste arbejdsplads, der kan reddes. Det

er samtidig en kendsgering, at SAS-medarbejderne har hørt til de mest forkælede personalegrupper i Danmark. Der har med

andre ord været masser at give af.



Inden vi jubler for meget over udviklingen i SAS, er det værd at huske, at vi

mangler at se store dele af spareplanen gennemført i praksis.



Og selvom den bliver det, kan vi alligevel ikke være

sikre på, at et slanket og mere effektivt SAS overlever den benhårde globale priskonkurrence, som præger dagens

luftfartsindustri.



Historien om SAS og selskabets manglende konkurrenceevne er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå

i vore velhavende nordiske lande, hvis vi tror, at vi kan overleve i en konkurrencepræget verden uden at øge vor effektivitet

væ-sentligt.



Luftfartsindustrien er desværre ikke den eneste branche, hvor det kan blive nødvendigt at "rulle

resultaterne af 30 års fagforenings-arbejde tilbage på en nat"



I eksempelvis byggeriet og i dele servicesektoren

er der løn-aftaler og faggrænser, som i længden ikke holder i en verden, hvor der gives frie vilkår for konkurrencen.



Skal

skandinaviske virksomheder klare sig fremover , er der brug for mere fleksibilitet og ikke stive aftaler, som tiden er løbet

fra.



Historien om SAS er derfor også en advarsel til os alle om i tide at gøre vore virksomheder konkurrencedygtige.



For

jo længere vi venter, jo mere smertefuld bliver tilpasningen. Steno