24/3-2004: Smil, lettelse og skuffelse

Jørgen Lindegaard modtog for første gang i lange tider pressen med en positiv nyhed. Koncerndirektøren varsler nye og bedre tider for SAS, mens de ansatte har svært ved at finde ud af, hvad de skal mene.

Læs mere
Fold sammen
Rigtige mænd ryster ikke på hænderne, og Jørgen Lindegaard er ingen undtagelse. Med rank ryg - og uden manuskript - informerer han pressen om resultatet af forhandlingerne i SAS' hovedkvarter i Frösundavik i udkanten af Stockholm.

Kritiske spørgsmål besvares høfligt, præcist og kontant. Jørgen Lindegaard sidder ned. Men det er udelukkende af hensyn til mikrofonerne på bordet foran ham, bedyrer han. Trods sin professionelle fremtræden kan den 55-årige koncerndirektør imidlertid ikke skjule, at han er træt. Når han blinker, er det, som om øjenlågene får lov at hænge lidt længere, end de ville gøre, hvis han var udhvilet.

Jørgen Lindegaard forlod forhandlingerne med piloterne klokken 05.15. Klokken 9.30 tager han imod pressen. Det er en tydeligt lettet direktør, der på grænsen af overtræthed informerer om, hvordan spareplanen er faldet på plads.

Jørgen Lindegaards søvnrytme har været forstyrret i ugevis, mens hans forhandlere har kæmpet fra hus til hus med personaleorganisationerne om at få opfyldt de ufravigelige sparekrav.

»Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt en pressekonference med et glædeligt budskab. Budskaberne plejer jo at være - skal vi sige - noget mere komplekse,« smiler Jørgen Lindegaard. Trods søvnmanglen ser han ikke ud til at have noget imod, at den samlede skandinaviske presse lige netop i dag står på tæerne af hinanden for at få en kommentar.

Sælger Mercedesen
Mens Lindegaard udstråler mat eufori i Stockholm, ser hans ansatte i Kastrup Lufthavn forskelligt på resultatet. Efter at have levet flere uger - ja år - i usikkerhed om deres jobsituation, synes fremtiden nu mere klar.

»Det er fantastisk. Helt perfekt. Vi viser de andre selskaber, at vi står sammen. Jeg er fuldstændigt ligeglad med tallene. Jeg har hørt, at vi piloter skal gå seks procent ned i løn, men så må jeg jo bare skifte Mercedesen ud med en Nissan. Det har jeg læst i Berlingske Tidende, at en af mine kolleger allerede har gjort,« griner pilot Jon Fuglsang, 48 år.

Stewardesse Majse Christensen, 27, har lidt sværere ved at smile.

»Jeg har forståelse for, at de skærer i vores løn, for at firmaet skal overleve. Men med den her aftale går det hårdest ud over de sidst ansatte - blandt andre mig - og jeg havde ikke regnet med, at de ville tage så meget fra os,« siger Majse Christensen, der med aftalen går glip af en anciennitetsbetinget lønforhøjelse på 3.000 kroner per måned.

For Jørgen Lindegaard i Stockholm er dét givetvis en detalje, der ikke får lov at ødelægge dagen. SAS er reddet, og direktøren kan for en gangs skyld kigge tilbage på et forløb, hvor han er kommet ud som den ubetingede vinder.

Så er det til at leve med, at der nok går yderligere et par timer, før han kan krybe til køjs.