24/3-2004: SAS-aktien letter

SAS giver den gas med en stigning på 8,9 procent i aktiekursen for selskabets danske notering. Købte man SAS-aktier for et år siden, er der grund til at smile: Selskabets aktier er nemlig steget med 101,5 procent i de seneste 12 måneder.

I en uges tid har aktien slumret omkring kurs 48 og 50. Men nyheden om, at SAS-ledelsen er kommet sejrrigt ud af spareforhandlingerne, sendte med det samme kursen op i dagens top på 56,50. Herefter faldt den til lukkekursen 55, en stigning på 4,5 kr. i forhold til åbningskursen.

Gårsdagens begejstring var dog ikke nok til at rette op på, at aktien er faldet med 1,8 procent siden årsskiftet.

Crone